Afterski, aprés ski eller en lille en til begge ben...
Kært barn har mange navne.
Men hvornår er du egentlig for gammel til at vælte hjem i skistøvler sent om natten?
Det får du svaret på lige her!
Når din ven kommer tilbage fra baren med 20 shots til deling, og din første impuls er at tage 10 i streg.
Efter nr. 3 sidder du dog allerede og spytter i det, og spørger om det ikke er okay at knække den over i to?
Når tanken om god mad og rødvin hjemme på hotellet pludselig begynder at være mere attraktiv end snaps og shots på den lokale bar.
Når din kammerat forslår en sidste øl kl. 23.00, og du nervøst kigger på dit ur og tænker "hvis jeg skal nå 9 timers søvn OG nå første lift op i morgen, så skulle jeg have været i seng for 26 minutter siden..."
For eksempel at købe de næste tre omgange, så du kan bestille en cola minus rom til dig selv.
Så slipper du nemlig for at blive udsat for hånende grin og tilråb fra de andre i gruppen...
Var noget du mestrede, da du var 18 år og havde været i byen...
Den går ikke længere, så nu tager du i stedet en lille morfar i liften, hver gang du får chancen for det.
Har altid bidraget til en festlig aften og mange gode røverhistorier dagen efter.
Nu føles de mere som djævlens værk, der har forårsaget en gedigen omgang tømmermænd med hovedpine dagen derpå.
Er ikke længere hvad det har været. Jeg siger ikke, at det ikke har virket!
Jeg siger bare, at den søde bartender bag baren hellere vil servicere de unge gutter på modsatte side end dig.
Eller det troede du i hvert fald det gjorde...
Sandheden er bare den, at dine 80'er briller og neonfarvede onesuit bare ikke er the shit mere.
Nej, undskyldningen om at det stadig er in, fordi det er retro gælder ikke her!
Du skråler glædeligt med på de klassiske afterski hits som Sweet Caroline, Cowboy und Indianer, og YMCA.
Det er kun indtil de skifter sang og alle begynder at synge om en Albatros, mens de laver bevægelser som var de en fugl.
Du forstår ingenting og bestiller i stedet en ny omgang - måske det hjælper?
Er ikke længere noget du siger for sjov dagen derpå.
Efter maks 20 minutter på pisten bliver du nødt til at gøre første stop for at få en reparationsbajer.
I sidste ende ved vi to godt, at ti punkter i et blogindlæg ikke ændrer noget som helst.
Selvom - mellem os to - at 9 ud af 10 punkter er fra egen erfaring.
Det stopper nemlig ikke sådan nogle som dig og mig, vel?
Så skål til alle os, som trodser alderen og stadig fyrer den af i skistøvler!
Ses i baren!
Nortlander// Tobias
Stamgæst på La Folie Douche siden 2007