nortlander_skier_1600x992

Nortlander blog

5 pister i Ischgl som alle bør kende!

Udgivet af Mathias Liveng den 16-08-14 21:31

Ischgl er for mange "bare" kendt for sin helt fantastisk afterskisteder - og med god grund. Afterskien finder du nærmest ikke bedre andre steder. Men området har så meget mere at byde på, og med de 238 km piste, der ligger rundt omkring, kan du altså finde noget rigtig fint skiløb.

Selv den mest garvede skientusiast skal nok finde noget udfordrende her, men du skal lede lidt, for området kan godt virke uoverskueligt. Det strækker sig faktisk helt ind i Schweiz,så stort er det.

Og fordi det er så stort, vil jeg nu komme med fem pister, som du i hvertfald SKAL prøve, inden du slutter din skiferie.

Blå 22

Med en start oppe på Ischgls anden højeste bjerg, Palinkopf (2864 m), begynder blå 22 rigtig godt! Den starter med et fint transportstykke på højderyggen af bjerget. Herfra har du en helt fabeltagtig udsigt over Höllkar bugten.

Men transportstykker kan du jo finde mange steder. Lad os få stået ordentligt på ski!

Der er mange fordele ved at tage blå 22.

Med en rigtig god hældning og en fin bredde, er pisten ideel for dig, der gerne vil lidt væk fra børnebakkerne og måske udfordre dig selv lidt mere. Fordi den er så bred, og hældningen ikke er alt for voldsom, så er der masser af plads til at kludre lidt rundt i det. Men det gør du selvfølgelig ikke!

Du kan også sagtens bruge den, hvis du er lidt mere rutineret. Den er nemlig oplagt at bruge til at få pudset din stil af, da de bredde stykker gør, at du kan fokusere enormt meget på det og ikke så meget andre mennesker.

Så stå lidt på Blå 22 hvis du synes det er ved at være tid til at komme væk fra børnebakken, eller hvis du gerne vil se ekstra overlegen ud i dine kæmpe carving-sving. Og det er derfor vi elsker den, alle kan få noget ud af at stå på her.

Rød 76

Helt ude til venstre på pistekortet, i den schweiziske del af området, ligger rød 76. Den her piste begynder også i en ret pæn højde, 2680 m for at være mere præcis, på bjerget Grivalea.

Den er kun tilgængelig med én lift, og der er ikke rigtig andre pister det sammenfletter med den, og derfor er der ikke ret mange mennesker. Pisten kan egentlig bedst beskrives, som noget det mindet om en skicross eller boardercross bane.

Den falder, stiger, svinger og jeg ved ikke hvad, meget lig hvordan sådan en bane ville se ud, men pisten er selvfølgelig meget større og bredere end en skicross bane. Her er masser af plads til at løbe sit eget skiløb og fjolle lidt, uden at du forstyrrer andre mennesker.

Men her kan du også sagtens finpudse dit skiløb, især på de stejle stykker, da du ved at om ikke så længe flader pisten ud, eller også stiger den igen, så du behøver ikke være bange for din fart. Så længe du selv har styr på din stil, skal pisten nok bremse dig.

 

Rød 80(Duty-free Run)

Som sagt ligger Ischgl meget tæt på den schweiziske grænse, og på den piste jeg skal fortælle om nu, ender du faktisk i den toldfrie by Samnaum i Schweiz. Der er to veje dertil, men jeg foretrækker at tage rød 80 derhen.

Den her piste starter også fra Palinkopf, og er en rigtig god og lang skitur alle. Bliv ikke skræmt væk af den røde farve, den er overkommelig for alle typer skiløbere. Der hvor det går lidt stejlt, er den indrettet sådan, at der er transportstykker ude i siderne, så alle kan komme ned.

Masser af pudder har de også hernede!

Udsigten og omgivelserne er helt idylliske, hvor du kører mellem bjerge og i skøn natur. Det er virkelig smukt! Derudover er byen Samnaum også hyggelig at gå at kigge i, og som sagt toldfri, hvis der skal handles et eller andet lækkert ind.

Hvis du ikke gider at ose i en schweizisk by, kan du bare tage pisten længere ned til liften, og komme op på bjerget igen. Jeg er kæmpe fan af den her tur, og rød 80 kan varmt anbefales!

 

Sort 4

Den her starter på bjerget Pardatschgrat (sig det hurtigt tre gange i træk) i 2624 meters højde, og er, som mange andre pister i Ischgl, en rigtig god og bred pist. Den har udsigt til Ischgl by, og er en direkte nedkørsel til byen, og vigtigst af alt til et af Ischgls mange afterskisteder.

Jeg anbefaler at du tager den første lift op, og at du taget den her om morgenen. Der er ingen mennesker der kører på den på det her tidspunkt, og du kan køre den helt i bund, uden at blive forstyrret. Der er simpelthen ikke noget bedre end at have en helt frisk piste for sig selv.Den ser ret stejl ud ikke.

Den ser ret stejl ud ikke?

Sort 14b

Med en start oppe fra det højeste bjerg i Ischgl, Greitspitz (2872 m), kører du med en fantastisk udsigt over hele området, og du kan se helt ned til der, hvor pisten slutter. Da den ligger lidt "skjult", er der ikke så mange der kører på den, selvom den ligget hvor den gør.

Nå du starter, så læg mærke til udsigten over mod Palinkopf og Höllkar bugten, det er altså specielt. Den lægger enormt stejlt ud, men efter omkring 50 meter, flader den ud. Tror du. For det der kunne ligne noget flat, er i virkeligheden ret stejlt.

Tricket her er dog, at fordi du har startet på så stejlt et stykke, virker det kommende ikke så slemt igen, og derfor er det alt i alt en rigtig god og udfordrende piste, med en rigtig god hældning, der ikke er alt for voldsom. For alle der vil prøve lidt grænser af, er den her oplagt.

BONUS PIST! SORT 14a

I Ischgl er der en piste, som har noget du ikke kan finde ret mange andre steder. Den nævnes som den adrenalinjunkier osv. skal prøve, og nu skal du høre hvorfor. Med en hældningsprocent på hele 70%, er det en af de stejlestes du vil komme til at opleve, og klart den stejleste i Ischgl.

Pisten har også sin start fra Greitspitze, og starter ret blødt ud. Men så rammet du også faldet på de 70%, hvor det altså bare går nedad! Den er klart for øvede skiløbere der tør udfordre sig selv, for hvis du falder den her, stopper du altså ikke med at glide igen, før du har ramt bunden.

Så glad bliver du af at stå på ski i Ischgl!

Så husk og vær opmærksom og forsigtig, men hvis du bare er det, så lover jeg at du nok skal komme ned i god behold. Og så har du jo rig mulighed for at blære dig med, at du har klaret en pist med en hældning på 70%!

Det var lidt om mine favoritpister i Ischgl, og hvorfor jeg er så tosset med dem. Foruden de her fem og bonuspisten, så er der endeløse skiløb i Ischgl, hvor det meste af det er skønt. De her er bare de bedste pister. Så tag til Ischgl på skiferie, så kan det være vi ses næste år.

Få et uforpligtende tilbud her!

Rasmus, Matilda og Mathias
Nortlander guide i Ischgl 2013/14

Kategorier: Ischgl, Østrig

Nortlanders skiblog

Skiferie, need-to-knows og gode råd

Her på bloggen finder du alt lige fra tips og gode råd, guides til forskellige destinationer, billigste afterskisteder, snestatistikker... Med andre ord finder du alt det, du har brug for at vide før, under og efter din skiferie.

Har du en god idé til et emne eller tema, så send en mail til info@nortlander.dk - Så gør vi, hvad vi kan for at leve op til dine ønsker. 

God læselyst! 

    Nyeste blogindlæg