nortlander_skier_1600x992

Nortlander blog

5 ting du sikkert ikke vidste om Val Thorens / De 3 Dale

Udgivet af Agnes Allgen den 27-04-15 11:45

Uanset om du været i Val Thorens eller ej, så er det aldrig for sent at lære noget nyt.

Når man som guide tager en sæson i dette sneparadis i Alperne, så lærer man jo heldigvis et og andet om den destination man er på.

Jeg vil i dette blogindlæg give dig facts, du måske ikke lige kendte til om Val Thorens og De 3 Dale.

Hvem ved - måske er en af disse 5 grunde netop årsag til, at du vælger Val Thorens næste gang du skal på skiferie?

Val Thorens som du måske kender det.

Billedet de fleste kan genkende, hvis man har set eller oplevet Val Thorens før.

1. Bliv kørt hjem fra afterski på Folie Douce

Jeg anbefaler, at du slutter en bluebird dag på ski med afterski på Folie Douce. Du kan finde det berømte afterski-sted ved at tage lifterne Pionniers eller Plein Sud fra Val Thorens.

Kommer du fra Méribel/Courchevel eller Les Menuires, så sæt kurs mod Val Thorens og ta’ pisten Chardons til Folie Douce.

Når du ankommer til Folie Douce, så forbered dig selv på verdens bedste afterski, og det ender sikkert med, at du måske indtager lidt mere øl end tiltænkt - men det er der gode råd for!

Personalet og afterski-stedet er helt indforstået med, at man måske ikke kan køre forsvarligt ned på ski efter at have besøgt stedet, så de har bygget en pistemaskine om til en “piste-taxa”.

Pistetaxa'en ved Folie Douce.

Folie Douce set nedefra med den kendte pistemaskinen AKA Pistetaxa.

Det vil sige, at har du fået lidt for meget at drikke til at kunne køre på ski, men vil gerne fortsætte festen på Saloon Bar, så hop på pistemaskinen og spring af ved Hotel Tango, der ligger ca. 50 meter fra Saloon Bar.

2. 1300 meter på 1 minut og 45 sekunder

Skulle du få lyst til at lave noget andet end at stå på ski og elsker et godt adrenalin-sus, så kan jeg varmt anbefale, at du prøve The Tyrolline - en zipline!

Zipline - The Tyrolline.

Du starter i Val Thorens i en højde på 3230 meter over havets overflade.

Mærk hjertet banke og få pulsen helt op - for det her er virkelig noget for dig, som elsker fart! Det føles næsten som, at du svæver som en ørn (ja, lige bortset fra den sele du selvfølgelig er spændt fast i).

Det med småt:
Længde: 1300 m
Højde når du starter: 3230 m
Højde når du slutter: 3000 m
Max højde fra jorden: 250 m
Fart: fra 65 til 105 km/h
Aldersgrænse: fra 8 to 88
Vægtsgrænse: maximum 120 kg

3. Du vil ud… Du vil mere ud?

Er du typen, som lukker natklubben og egentlig gerne vil til efterfest?

I Val Thorens er der to natklubber, som har åbent til kl. 4-5 stykker på natten, men hvis du vælger at komme i jule- eller nytårsugen, så skal du ikke bekymre dig om åbningstider - for der har byen altid åben!

Barene og klubberne lukker simpelthen når gæsterne lukker, slukker og går i seng.

Det er selvfølgelig forskelligt fra bar til bar og sæson til sæson - vores eget hotel var dog åben til kl. 4 i stedet for at lukke normalt til kl. 2.

4. Flyv til De 3 Dale

Hvor mange gange har du ikke drømt om at skippe transfertiden og flyve direkte til pisten?

Pistesystemet i De 3 Dale omhandler ikke blot 600 km piste og masser af lifter. Resortet har såmænd også sin egen landingsbane - dog for fritidsfly.

Flypladsen finder du i Courchevel - har du ikke lige selv et fly du kan lande med, så kan vi alligevel godt anbefale, at du slår et smut forbi (på ski).

På en solrig og skyfri dag er det en virkelig hyggelig oplevelse at stå på ski og iagttage fly lande og lande.

Landingsbanen i Courchevel.

Landingsbanen i Courchevel.

5. Du er hurtigere på ski end i bil

Verdens hurtigste skiløb er blevet mål til 242,59 km/t og verdens hurtigste bil har kørt 435,31 km/t. Hvordan kan jeg så påstå, at du kan køre hurtigere på ski end i bil? Nu skal du høre…

I Val Thorens findes det her område kaldt Orelle - her finder du det højeste tilgængelig punkt i Val Thorens som er på 3230m.

Fra dette punkt til Val Thorens tager det 2 timer og 13 min at køre i bil, men hopper du i skiene, så tager det dig bare 15 min!

Altså er du hurtigere på ski end i bil.

Nu har jeg forhåbentligt givet dig 5 facts du ikke kendte til i forvejen, og måske endnu mere lyst til at komme et smut til Val Thorens?

Du får det hele - sikker hjemtransport fra afterski, en rus af adrenalin og et argument for hvorfor ski nogle gange bare er hurtigere, sjovere og federe end en bil.

Har du de mindste spørgsmål vedr. ovenstående - så spørg guiderne i Val Thorens, de er til for dig.

Vi glæder os til at se dig!

Agnes Allgen: Nortlander-guide i Val Thorens 2014/15

Kategorier: Val Thorens, Frankrig

Nortlanders skiblog

Skiferie, need-to-knows og gode råd

Her på bloggen finder du alt lige fra tips og gode råd, guides til forskellige destinationer, billigste afterskisteder, snestatistikker... Med andre ord finder du alt det, du har brug for at vide før, under og efter din skiferie.

Har du en god idé til et emne eller tema, så send en mail til info@nortlander.dk - Så gør vi, hvad vi kan for at leve op til dine ønsker. 

God læselyst! 

    Nyeste blogindlæg