Nortlander blog

Aura Optics: De nye drenge på goggle-scenen

Skrevet af Frederik Lundgren | 11-07-14 20:49

Står du og mangler et par nye goggles, som du kan give præcist det udtryk som DU ønsker?

Så læs med her.

Det nye goggle-mærke Aura Optics har netop lanceret en skibrille, hvor farve og look er helt op til dig. Nortlander bringer her et interview med dem, hvor de fortæller mere om deres teknik og design.

Scroll ned og lær mere om den nye skibrille fra Salt Lake City, Utah i USA.

Hvem er Aura Optics, og hvorfor begyndte I at lave goggles/skibriller?

Aura Optics er hjertebarnet af Schaeffer Warnock og Jake Nelson. Vi gik ind i goggle-industrien, fordi vi begge arbejdede i skishops og var ihærdige skiløbere, men havde ret store problemer med de goggles, der var på markedet.

De var for dyre, manglede tilpasningsmuligheder og mest af alt, så præsterede de ikke på det niveau vi havde brug for.

Hvad er nøgleelementerne i jeres goggles der gør dem så anderledes?

Vores goggles tilbyder noget vi kalder “double anti-fog treatment”, hvilket ikke kun gør det muligt for skiløbere at køre ned af bjerget uden at dugge til, men også gør det muligt at klatre op af bjerget uden at dugge til.

Nimbus-gogglen sidder højere på dit ansigt, hvilket giver mindre tryk på næsen, som i sidste ende sørger for at meget mindre ånde kondenseres, og altså ikke bliver til dug.

Derudover er vores goggles konstrueret med det der kaldes en TPU-ramme, og den er 30% blødere end de eksisterende rammer. Den tillader et bedre, mere komfortabelt fit samtidigt med vores “quick change” linse system.


Nimbus gogglen med de imponerende egenskaber

Vi kombinerer fleksibiliteten af vores ramme med vores "quick-release” låse, hvor linsen kan blive skiftet på bjerget, uden at du behøver at tage dine handsker af. Med et hurtigt knips på begge sider af brillen, så kan du nemt lige poppe linsen ud.

Vores goggle-remme er ligeså nemme at skifte, hvor vores “slide and lock” tillader et hurtigt skift, når du skal skifte mellem størrelser eller farver. Alt det her kombineret, resulterer i den mest tilpasningsmulige goggle på markedet, og til en overkommelig pris. Kun 120$ for to linser, to remme, ramme og goggle-taske.

Hvorfor er det så vigtigt at have en goggle der kan tilpasses?

Alle har deres egen stil, du kan se det på hvordan vi alle står. Det er det, der gør skiløb og snowboarding så unikt - alle gør det på deres egen måde. Vi kunne godt tænke os at brillerne reflekterer den fornemmelse. Den måde hvorpå du kan se anderledes ud end alle andre, og du kan få forskellige farver der passer dig specifikt.

Hvorfor har du brug for at kunne skifte din rem?

At kunne ændre remmen giver dig muligheden for at ændre looket på din goggle og ændre din stil. Lad os sige fra en skrigende gul til et camouflage-look. Du kan f.eks. også skifte den, hvis du nu står med hjelm og din goggle sidder udenpå, men du vælger at smide hjelmen. Så kan du nemt bare slide remmen af, og sætte en mindre størrelse på.

Med et lille knips på siden kan du skifte linsen

Kan du virkelig skifte linse og rem uden at tage handskerne af? Bevis det!

Det kan du virkelig. Jeg har gjort det masser af gange. Jeg har ingen video af det på det her tidspunkt, men vores kickstarter video viser, hvor nemt det er at skifte.

Hvordan ville I konkurrere med allerede etablerede mærker som f.eks. Oakley eller Electric?

Vi tilbyder den samme, og i mange tilfælde, bedre ydeevne og stil, til en lavere pris men med meget større mulighed for at tilpasse og personliggøre din goggle. Fordi vi har arbejdet med at sælge goggles, har vi en rigtig god idé omkring hvad den almindelige kunde kunne tænke sig, og vi mener vi har ramt sømmet lige på hovedet.

Briller der tilbyder fremragende præstationer, fuld farve-tilpasning, til en pris lige omkring midten af markedet, men langt under hvad en goggle der præsterer det samme, ellers kan koste.

Hvem er jeres professionelle skiløbere i øjeblikket?

Vores primære pro-skiløber er Tony Rossi der kører for Line Skis, Stellar Media, Mountain Hardware, Shred Ready Helmets, Asterisk Knee Braces og Discrete Headwear.

Vi har også et voksende amatør hold.

Aura Optics er tydeligvis glade for deres nye goggles

Accepterer I sponsorat-forespørgsler fra nye pro-skiløbere?

Ja, vi er altid på udkig efter nye skiløbere. Lige nu arbejder vi på at opbygge vores professionelle hold og få vores amatør hold til at vokse. For forespørgsler send venligst portfolio til sponsorships@auraoptics.com

Hvor meget sælger I brillerne for på jeres Kickstarter kampagne, og hvor meget vil de generelt koste?

De kan købes på vores Kickstarter for 120 $ for de første 110 mennesker, hvor de herefter vil koster 139,99 i normalpris. Dem der køber et sæt på vores kickstarter vil også modtage en bonus “all black” linse, og rammer vi vores næste kickstarter mål, en camouflage-rem oveni.

Vil du vide mere?

Aura Optics lyder i den grad seriøse om deres ambitioner og kunnen, og de mener helt reelt, at de kan udfordre alle etablerede mærker på både design og performance.

Synes du at det lyder spændende, og vil du gerne læse mere om det, eller kunne du bare godt tænke dig et par fede goggles, så kig på deres hjemmeside.

Frederik Lundgren
Nortlander Marketing & Content Consultant