nortlander_skier_1600x992

Nortlander blog

Bjergskred Val Thorens 27/2 2015

Udgivet af Michael Jensen den 27-02-15 23:46

12.03 - 1. marts 2015

Der er i dag booket fly til de danske gæster, der strandede i Val Thorens på grund af bjergskredet.

Flytid:

Flight S53251
GNB 17.00 –> CPH 19.35

Samtlige navne er blevet indrapporteret og bekræftet af flyselskabet.

Gæsterne får desuden besked via SMS.

Vores guider og personale er til stede i lufthavnen til at hjælpe med at checke ind og besvarelse af eventuelle spørgsmål.

22.49 - 28. februar 2015

Sidste nyt fra vores gæster, der ankom til Chambery fra Billund og Kastrup er, at de er godt på vej op mod Val Thorens. Meldingen er nu, at de er fremme ved 00.30 i nat.

Når bussen fra Chambery ankommer til Val Thorens vender den om kører gæster til Grenoble, hvor de bliver checket ind på hotel for natten.

Mange gæster er selvfølgelig trætte, men vi håber på jeres fortsatte forståelse for situationen - vi gør alt for at få jer hjem i god behold.

20.32 - 28. februar 2015

Kort info:

Til alle fly-gæster i Val Thorens. I kommer ikke hjem i aften. Der er booket nye fly hjem i morgen, og vi arbejder på at finde bolig til alle for natten.

Vi informerer jer via SMS, vores guider samt her, når vi ved mere.

18.04 - 28. februar 2015

Seneste nyt:

Vejen til Val Thorens er nu åben for trafik i begge retninger.

De første af vores busser er begyndt at rulle ned ad bjerget, men der vil stadig være mange, der fortsat vil være nødsaget til at overnatte i byen og vente med at komme mod lufthavnen til i morgen.

Vi holder jer fortsat informeret via SMS.

Gæster på vej til Val Thorens

Trafikken mod Val Thorens er stadig hårdt belastet og køen på motorvejen er kilometer-lang. Alle vores gæster, der landede i Grenoble tidligere i dag, vil derfor blive i Grenoble natten over, og først være fremme i Val Thorens i løbet af dagen i morgen.

Til gæster, der lander i Chambery senere i aften: Vi prøver at få jer op til Val Thorens, men forbered jer på en lang tur. Der er guider i lufthavnen, som tager imod jer med yderligere info.

16.00 - 28. februar 2015

Vi arbejder lige nu på at forberede busser til og fra de forskellige lufthavne, så de er klar, så snart vejen åbner igen.

Trafikken mellem Moutiers og Albertville er til gengæld så hårdt belastet, at der nu meldes om 60-100 kilometers kø. Så selv når vejen åbner, må man forvente en lang køretur til og fra lufthavnen.

Trafik

 

Informationspost i byens sportscenter

Vi har oprettet en informationspost i sportscentret, hvor gæster kan få deres bagage opbevaret samt få svar på de spørgsmål, som der selvfølgelig er mange af lige nu.

Vi vender tilbage med mere info, når myndighederne vender tilbage med en statusopdatering.

Sportscenter-1 Sportscenter-2 Sportscenter-3

13.52 - 28. februar 2015

Seneste nyt fra Val Thorens.

På Val Thorens facebookside, kan man nu læse, at arbejdet med gøre vejen klar til brug er i fuld gang. Meldingen lyder dog, at der stadig er mange timers arbejde forude. Vejen vil i bedste fald være klar omkring klokken 18.00, men det kan sagtens være senere.

Samtlige af Nortlanders gæster har nu fået frokost på en af byens restauranter, mens vi venter på yderligere information.

Val T 1 Val T 2 Val T 3

Vi fortsætter med at holde siden opdateret, så snart vi ved mere.

09.44 - 28. februar 2015

Seneste info fra Val Thorens.

Klokken 09.18 blev følgende information sendt ud til alle gæster i byen.

Vejen ned fra Val Thorens  blev besigtiget af de franske myndigheder kl. 08.00 i morges. Lige nu afventer vi stadig information - de kan desværre ikke sige noget om, hvornår vejen bliver åbnet igen.

Vi kan dog slå fast, at alle hjemrejser med bus og fly bliver kraftigt forsinkede.

Lejlighedskomplekserne i Val Thorens har besluttet, at lade folk checke ud af deres lejligheder. Derfor er alle gæster, der er berørt af dette blevet bedt om at henvende sig til vores personale i byens sportscenter.

Nortlanders guider har oprettet en informationspost i netop sportscentret, hvor alle kan henvende sig med spørgsmål.

Yderligere info følger...

08.43 - 28. februar 2015

Til dig, som skal rejse fra Val Thorens 28/2:

Gæster i Val Thorens, som skal hjem med fly fra Grenoble, vil ikke blive kørt til lufthavnen som planlagt på grund af bjergskredet på vejen ned fra Val Thorens.

De franske myndigheder påbegyndte kl. 08.00 arbejdet med at besigtige forholdene, og vi afventer nu yderligere information.

07.58 - 28. februar 2015

Seneste nyt.

Til dig, der skal rejse til Val Thorens i dag d. 28/2:

Vejen åbner tidligst kl. 17.00 lokal tid. Dette betyder, at der vil være store forsinkelser. Skulle det vise sig, at det ikke bliver muligt at nå frem til Val Thorens i dag, så har Nortlander booket hotelværelser til alle gæster på vej til Val Thorens.

00.28 - 28. februar 2015

Sidste nye fra Val Thorens:

I morgen klokken 08.00 bliver vejen til og fra Val Thorens besigtiget af de franske myndigheder.

Vi kan forhåbentlig sige mere, når vi hører deres dom.Alle gæster bliver informeret via SMS, men kan også holde sig opdateret her..

Med den information, som er tilgængelig på nuværende tidspunkt, så er alle hjemrejser i morgen aflyst.

Dette betyder, at man ikke bør forvente sig at komme hjem som planlagt.

Afvent venligst yderligere info fra os.

23.30 - 27 februar -2015

I aftes d. 27/2 blev vejen (RD117) mellem Val Thorens og Moutiers ramt af bjergskred.

Dette betyder, at vejen på nuværende tidspunkt er lukket for al trafik til og fra Val Thorens.

Kl 21.00 i aftes blev en mindre vej (RD96) åbnet midlertidigt. Dette er dog kun lettere trafik, hvilket betyder, at hverken busser eller lastbiler kan komme frem og tilbage.

Vi råder alle, der enten er på vej til Val Thorens eller som lige nu er på skiferie i byen til ikke at forsøge at komme enten op eller ned. Hvis I er i byen, så bliv her indtil i hører andet.

Hvad betyder det for Nortlanders gæster?

Gæster i Val Thorens:

Turistkontoret og byens ledelse arbejder lige nu på at løse situationen, men alle må indstille sig på store forsinkelser. Byen rådgiver således alle om at indstille hjemrejsen og væbne sig med tålmodighed.

Der blev klokken 22.14 sendt SMS ud til alle gæster i byen med ovenstående info. Vi holder løbende denne side opdateret, og der vil løbende blive sendt information ud via SMS.

Hele dagen i morgen, kan I finde vores personale i byens sportscenter. Hvis I har spørgsmål, så henvend jer her. Det er strengt nødvendigt, at guidernes servicenummer ikke bliver brugt, da vi i tilfælde af nødsituationer, skal kunne komme igennem til dem.

Tak for forståelsen.

Gæster på vej til Val Thorens:

Situationen betyder, at samtlige gæster, der har booket rejse til Val Thorens, bliver berørt.

Vi har præcis talt med vejdirektoratet. De er fremme ved bjergskredet i morgen kl. 08.00. Indtil da, kan vi ikke sige mere, men siden her bliver opdateret løbende.

I vil ligelede modtage information via SMS.

Jeg beklager for de gener og forsinkelser, at situationen måtte få for din skiferie, men håber på din forståelse.

Venlig hilsen
Michael Jensen, Direktør
Nortlander Ski-Tours

Val Thorens bild 2

Val Thorens bild 1

Nortlanders skiblog

Skiferie, need-to-knows og gode råd

Her på bloggen finder du alt lige fra tips og gode råd, guides til forskellige destinationer, billigste afterskisteder, snestatistikker... Med andre ord finder du alt det, du har brug for at vide før, under og efter din skiferie.

Har du en god idé til et emne eller tema, så send en mail til info@nortlander.dk - Så gør vi, hvad vi kan for at leve op til dine ønsker. 

God læselyst! 

    Nyeste blogindlæg