nortlander_skier_1600x992

Nortlander blog

Alpe d'Huez - Meget mere end skiløb

Udgivet af Michael Kahr Jørgensen den 17-06-20 12:00

Af: Guiderne i Alpe d'Huez - Sæson 2018/2019 

Alpe d’Huez har meget mere at byde på end fantastisk skiløb, da byen summer af liv både dag og aften. Vi har samlet de fem oplevelser, du bare ikke må gå glip af på denne franske solskinsdestination. Her er der både noget for dem, der ønsker at slappe af og dem, der ønsker at give den gas.

Huez_1

Det bedste spisested på pisten

La Cabane er kendt for sin flotte udsigt over pisterne og byen, hvor de har sat liggestolene helt perfekt. Du kan altså både smutte forbi og nyde solen, udsigten og noget koldt at drikke eller du kan tage en velfortjent pause her og få noget dejlig frokost. På menukortet finder du franske klassikere, burger og rotisserie-kylling. Alt sammen super lækkert og med den fedeste stemning.

Vi anbefaler at komme i god tid eller bestille bord, der er nemlig rift om pladserne.

L’après-ski

Musikken spiller højt, folk danser på bordene og drikkevarerne bliver langet over disken. Det kan du forvente, hvis du kommer forbi afterskistedet La Folie Douce mange steder i de franske Alper. Det ligger som altid på toppen af pisten, så man får hele udsigten med og den friske bjergluft.

Kom når vejret er godt, så er der nærmest garanti for en fest. Selvom du måske kun vil have en sodavand eller en enkelt øl, er det altid en oplevelse værd at lægge vejen forbi.

Du får nemlig både afterski med dj’s og dansere og en smuk natur, der næsten kalder på et billede eller to, så du kan vise dine venner derhjemme, hvor fed din ferie lige har været.

Se skiferien til Alpe d'Huez her

la_folie__douce__valdisere

Aktiv indendørs

Alpe d’Huez by er lille, hvilket betyder, der er masser at byde på, men alt sammen tæt på hinanden. Nær vores hoteller ligger Palais des Sports, der byder på mange forskellige sportsaktiviteter. Vores yndlingsaktivitet er helt klart klatring, da der er en klatrevæg på 13 meter, som giver god træning til armene, nu når benene måske er lidt trætte efter ski.

Ellers kan du bruge din tid på squash, tennis, bordtennis, svømmehal, minigolf og meget mere. Du kommer altså ikke til at fortryde et besøg på Palais des Sports.

Afslapning midt i centrum

Hvis du er til wellness og afslapning efter en dejlig dag på ski, så kan du med fordel tage i den opvarmede pool, som ligger i hjertet af byen. Her er der mulighed for at svømme baner eller blot plaske rundt. Indendørs er der tre saunaer, som du kan benytte dig af, hvis dine trætte muskler trænger til varme og velbehag.
Husk dit tætsiddende badetøj, hvis du ønsker at tage i poolen. Der er også mulighed for at leje disse, hvis man ønsker det.

Uanset om du er med vennerne, familien eller kæresten, så kan en tur på den lokale udendørs skøjtebane være et besøg værd. Her er alt fra nybegyndere til professionelle på banen, mens der er god musik og hyggelige lyskæder, som sætter stemningen.

Se skiferien til Alpe d'Huez her

Alpe-dhuez-er-noget-for-sig

Actionpakket ferie

Hvis du ønsker at mærke adrenalinen suse, kan du nemt opleve dette her. Vi anbefaler, at I en aften tager ud med snescooter. Her kører man rundt på pisterne efter lukketid med en instruktør. Du kommer rundt i store dele af pisteområdet og ser det hele fra en helt ny vinkel. Det er sjovt, men det er også en smuk tur, når du ser bjergene om aftenen helt uden skiløbere omkring dig.

Huez_2

Om dagen vil vi anbefale at tage ud med en bjergguide, hvis du ønsker at få pudder under sneen og komme på hemmelige ruter rundt i terrænet. Bjergguiden vil få dig sikkert rundt og kender alle de gode ruter at tage, mens sikkerheden er i orden. Med lavineudstyr på ryggen kan du opleve mere end blot de markerede pister.

Der er altså masser at tage sig til, når skiene ikke er i brug. Alpe d’Huez i Frankrig har noget for enhver smag og ethvert humør.

Føler du dig inspireret til en skiferie til Alpe d'Huez? 

Se skiferien til Alpe d'Huez her

Kategorier: Alpe d'Huez, Apres-ski, Restauranter, Afterski, Aktiviteter, Anbefalinger, Guider, Frankrig, Nortlander, Tips fra guider

Nortlanders skiblog

Skiferie, need-to-knows og gode råd

Her på bloggen finder du alt lige fra tips og gode råd, guides til forskellige destinationer, billigste afterskisteder, snestatistikker... Med andre ord finder du alt det, du har brug for at vide før, under og efter din skiferie.

Har du en god idé til et emne eller tema, så send en mail til info@nortlander.dk - Så gør vi, hvad vi kan for at leve op til dine ønsker. 

God læselyst! 

    Nyeste blogindlæg