Hvordan vælger du rigtigt i junglen af destinationer og pister, der alle byder sig til med masser af frisk puddersne og blændende solskin?
Hos Nortlander er vi eksperter i Alperne, og vi viser dig gerne hvor og hvordan du skal tage rundt og få de bedste oplevelser. Vi er de bedste i sne og luksus, så sæt guldkant på din skiferie med guidernes tips til mere end skiløbet i Canazei i Italien.
Af: Guiderne i Canazei - Sæson 2018/2019
Canazei befinder sig i Østitalien i den øvre del af Val di Fassa tæt på både Bolzano, Verona og Innsbruck. Byen har flere omkringliggende nabobyer og tilhører distriktet Trentino. Bjergene strækker sig højt op på begge sider af byen, og giver et storslået og enestående billede af Dolomitternes både uregelmæssige, mægtige og skarpe kanter.
Canazei er en del af Dolomiti Superski, som med sine 1.200 kilometer pister og over 460 lifter er verdens største skiområde. Pisterne fordeler sig i 12 forskellige skiområder i Dolomitterne, som er på UNESCOS verdensarvsliste.
I 2018/2019 blev Dolomiti Superski kåret til Italiens bedste skiområde og området er helt sikkert kåringen værd med de mange kilometer sol- og snesikre pister.
Med startpunkt i Canazei kan du nå en lang række af forskellige skiområder. Du kan tage på den berømte 40 kilometer lange tur rundt om Sella-massivet – Sella Ronda, som kører både den ene og den anden vej rundt. Canazei bryder også på gletcherskiløb på Marmolada, som bliver kaldt for Queen of the Dolomites. Den giver dig en fantastisk udsigt og en tur ned ad Dolomiternes længste pist på 12 km.
Fra Lagazoui og ned gennem “The Hidden Valley” oplever du Dolomitternes fantastiske natur med bjergsider der tordner op langs pisten, synlige skudhuller fra 1. Verdenskrig og mægtige frosne vandfald. Få andre pister giver sådan en følelse af vildmark, isolation og ensomhed. Dolomiti Superski byder på en uendeligt antal afstikkere og ekstraskiløb, og er kendt for at du aldrig kommer til at opleve den samme pist mere end to gange.
Trentino har altid været et centrum for kulturkontraster og -møder, hvilket viser sig i alt fra mad og sprog til arkitektur og indretning i provinsen. I Antikken herskede romerne, kelterne og det mytiske Rætierne. Senere sad Rætoromanerne og Teutonerne på magten mens de blev efterfulgt af tyskere og italienere. Regionens historie og dens geografiske position har lagt grund til den store traditionsbundne og kulturelle rigdom der findes den dag i dag.
Canazei byder på en stort udbud af restauranter og barer for enhver smag med lokale råvarer fra Trentino. Typiske lokale delikatesser som findes i flere af delikatessebutikkerne i byen, er pølser som Carna Salada, Cuiga del Banale og Mortandela della Val Di Non (ikke at forveksle med Mortadella), vin, grappa og olivenolie.
Andre varer som chokolade, det italienske majsmel polenta og lokale sæber kan du også finde i de samme butikker. Tag et kig ind i butikkerne og se eller smag på varerne. Du kommer ganske sikkert til at smage på historiens vingesus.
Vil du have maden tilberedt og serveret på højeste niveau, så findes der flere forskellige gourmetrestauranter langs Canazeis brolagte gader. El Pael ligger i den nedre del af byen, og den tilbyder en fortræffelig menu. Her får du også mulighed for at tilkøbe en vinpakke udvalgt af ejeren Roberto Anesi. I 2017 blev Enesi kåret som Italiens bedste sommelier og er en blandt kun fire mennesker i hele verden, som har en doktorgrad i vinsmagning.
Er du til gourmet fra øverste hylde er det på El Pael du skal booke bord.
Bortset fra smagene du kan opleve i Canazei, tilbyder byen en række wellnessfaciliteter med afslapning for krop og sind.
La Perla og Hotel Bellevue er to af flere hoteller med adgang til spa, pool, dampbad og sauna. I udkanten af Canazei finder du i øvrigt Dolaóndes, som er en moderne svømmehal med langbane-bassiner, spa og en opvarmet udendørs pool. I forbindelse med Dolaóndes finder du også et fitnesscenter til hvis formen skal holdes ved lige under ferien.
Derudover finder du også en biograf i byens centrum med anerkendte udenlandske film på plakaten, en bowlinghal med neonlys og egen telefon op til baren, som garanteret giver god stemning i selskabet.
I Canazei finder du hermed mere en bare rigtig godt skiløb. Det bedste bud på vinterens skiferie med guldkant er derfor: Canazei
Book din rejse nu!