Langt væk fra alle lifter og pister, et godt stykke fra den nærmeste civilisation findes en hytte i 2264 meters højde. Heidelberger Hütte, som den hedder, har stået der siden 1889 og er i dag tilflugtssted for vandrere og turister i området omkring Ischgl.
På pistekortet er hytten ganske vist markeret, men som på et gammeldags skattekort vil du hurtigt erfare, at ingen veje eller lifter fører hertil.
Vi guider tilbyder hver uge vores gæster en tur til hytten, og den begynder længst ude til højre i Ischgls populære liftsystem. Her mødes vi med bjergguiden Lois, der sommetider medbringer sine kollegaer om nødvendigt.
Lois ejer Heidelberger Hütte sammen med sin kone Sandra, og det er derfor også ham, der beslutter om turen op til hytten skal foregå ved at blive trukket på ski efter snescootere eller om vi skal køre i et kasseformet bæltekøretøj.
Beslutningen beror på mange års erfaring i området. Der tages højde for vind og vejr, sneforhold og skiniveau og Lois ville huske vejen om så han blev blind.
Når du trækkes bag snescooteren, kan du nyde den storslåede natur omkring dig, samt føle suset og jordforbindelsen ved at blive trukket af sted på dine ski.
Vejen, du transporteres af, løber udenfor skidalen, og er kun markeret undervejs af tynde pinde med reflekser på. Her støder du indimellem på vandrere, både med og uden ski, der, ligesom vi, anvender den ene vej, der findes på denne side af bjerget.
Derudover krydser du på turen bag snescooteren også grænsen til Schweiz, hvilket kun ses ved, at du passerer et lille charmerende og bøjet metalskilt i siden af vejen.
Ved ankomst til hytten, slår det en, hvor komplet stille, der er deroppe, og at hytten ligger helt øde mellem de snedækkede, ørkenlignende og storslåede bjerge.
Ikke en lyd høres, og du kan nyde stilheden samt friheden ved et næsten ikke-eksisterende telefonsignal.
Inde i hytten, hænger du overtøjet på gamle knager og skistøvlerne erstattes af selvvalgte tøfler og hjemmesko, som du låner af hytten.
Du får med det samme følelsen af, at du hører til, og den hyggelige stemning forstærkes kun af det søde personale, der hver eneste gang modtager os med et stort smil.
Med sig til hytten, har personalet taget en stor portion madkundskab og kærlighed til det østrigske køkken. De tilbyder mange gode retter, som passer til enhver sult på trods af, at de befinder sig så langt fra Ischgl, og alt hvad der hedder indkøb.
Kælderen fyldes efter sigende op med ølreserver i løbet af sommeren, og som Lois leende fortalte os første gang, vi var der: ”Her går vi aldrig ned på øl og mad!”.
Foruden den afslappede restaurant stiller hytten også sovepladser til rådighed for vandrere og fodtrætte turister. Dertil bor personalet også selv i hytten, hvilket medvirker til den afslappende og hjemlige stemning.
Når det er tid til at vende tilbage til liftsystemet med mætte maver, må det dog siges at være lidt af en fysisk krævende opgave. Det er en bakket rute hvilket arm- og lårmuskler vil bevidne: Til tider skal der stages for at komme frem.
At det er så hårdt, glemmer du dog hurtigt, hvis du husker at se op en gang imellem, trække vejret dybt og nyde den storslåede udsigt.
Når du atter ser silhuetterne af Ischgls liftsystem mærker du følelsen af sejr, der rammer dig.
Foruden ski har jeg (Jakob) også selv afprøvet tilbagevejen på snowboard, og selv om det fint lader sig gøre, er det ikke noget som jeg kan anbefale dig, medmindre du er indstillet på lidt af en gåtur.
Har du planer om at besøge Ischgl i år og tænker du at turen lyder interessant, så hold dig endelig ikke tilbage:
Vi guider reserverer altid gerne en ekstra plads ved rebet bag snescooteren! Turen til Heidelberger hytte er en af dem man gerne genfortæller. Igen og igen.
Vi glæder os til at give jer en fantastisk tur til Heidelberger Hütte.
Jakob, Rikke & Victor
