Denne velkendte traver kender vi alle sammen, men i år ser det faktisk ud til at være sandt – julen varer lige til påske. Hvis vi tager skibrillerne på et øjeblik og kigger mod Alperne, ser det rigtig godt ud for alle os der bare elsker skiferie. Det er nemlig slet ikke slut med julegaver endnu. Vi er i øjeblikket i gang med den bedste sæson i rigtig mange år, og sneen vælter ned på samtlige destinationer i Alperne, hvilket kunne betyde fantastiske forhold til langt ind i April.
Det er rigtig gode nyheder - især for dig der overvejer en skiferie i påskeferien i år. Der er en lang række fordele ved at bruge påskedagene i Alperne – jeg giver dig her de vigtigste grunde til, hvorfor du med fordel kan skifte regn og sjap i Danmark ud med sne og sol i Alperne, når vi rammer påsken.
Rejs med god samvittighed
Hvert år til påske bliver de fleste af os belønnet med lidt ekstra fri fra arbejdet i form af helligdage. Hvis du ikke kom afsted i uge 7 i år, kan du derfor drage mod Alperne i påskedagene uden at skulle tage en hel uge fri fra jobbet. Hvis du står i den situation, at du har fri Skærtorsdag og Langfredag, er det faktisk kun 3 dage, du skal bede chefen om fri. Derudover har du også en ekstra dag i form af 2. Påskedag til lige at komme tilbage inden hverdagen kalder igen. Påsken giver altså helt optimale betingelser for en skiferie til en af de mange fantastiske destinationer i Alperne.
Solferie i Alperne
En anden klar fordel ved at kigge mod Alperne i påskedagene er, at årstiden melder forår, og det betyder høj sol på destinationerne, så husk at pakke solcreme og solbriller. Du får faktisk det bedste fra begge verdener – her kan du både arbejde på din "Google tan" og øve de brede carvingsving på de velpræparerede pister – bedre bliver det ikke!
Snesikkerhed
Du tænker måske, at der i slut marts/start april måned i Alperne ikke er meget sne? Der må jeg fortælle dig, at det ikke er noget problem. Som jeg før var inde på, er vi virkelig blevet velsignet af vejrguderne denne sæson, og oplever den bedste sæson i rigtig mange år. Det vælter ned med sne "as we speak". Desuden har vi nogle af de højest beliggende destinationer i vores portefølje - og mange af dem byder også på Gletscher skiløb. Du behøver heller ikke bekymre dig om grønne stykker i dalen – de er nemlig ekstremt dygtige til at bruge snekanoner i Alperne, så dette undgås. Så bekymringer om manglende sne i påsken kan du godt ligge på hylden :-)
Start påskejagten allerede nu
Påske betyder påskejagt... Som regel efter påskeæg, og vi har masser af små påskeæg der gemmer sig på hjemmesiden i form af skarpe tilbud på din påske skiferie. Derfor kan du allerede nu gå på påskejagt i vores store udbud af skiferier, til familien, vennerne eller kæresteparret. Jeg har allieret mig med påskeharen og har sørget for, at vi har det hele på hylderne – så du kan godt starte jagten allerede nu. Jeg håber, du finder lige præcis den skiferie du drømmer om. Er den skiferie du leder efter ikke på hjemmesiden, eller har du spørgsmål, så ring endelig til mig på 70 10 50 95 - så finder vi sammen det helt rigtige og får dig afsted på ski i påskedagene!
Du kan også udfylde formularen på siden her. Så finder vi den helt rigtige skiferie til dig.
God påske (når vi kommer dertil) - håber vi ses på pisterne et sted i Alperne!
Nortlander // Tobias