For 17. år i træk var der, i år den 16. januar, arrangeret Mountain Attack i Skicircus Saalbach Hinterglem. Vi guider var selvfølgelig også til stede.
Over 1200 mennesker, både mænd og kvinder fra 16 forskellige nationer, deltog i dette års “Mountain Attack”.
Eventet omhandler ski-klatring på bjerge på ski, ved hjælp af huder til at øge friktionen, og derefter går det ned ad på ski. Hurtigste til målstregen vinder.
Simple as that eller…?
Sådan går det til...
Mountain Attack er et ski-event og konkurrence i Skicircus Saalbach Hinterglemm og løber over tre forskellige distancer; Marathon, Tour og Schattberg Race.
Marathon-ruten er 42 km, og et bjerg på hele 3008 meters højde skal overvindes.
Fælles for alle tre er, at de startes i Saalbach centrum, hvor musikken drøner ud af højttalerne fra tidlig morgen.
Hvis du vil have en god plads, som vi guider ville, så skal du komme i god tid, for at kunne få det hele med.
Det højeste punkt der skal bestiges er Westgipfel, som ligger hele 2096 meter over havets overflade.
Startsskudet lyder klokken 16:00 efter "de dødelige" skiløbere og snowbardere har forladt pisten, hvilket også betyder, at de fleste af løbene foregår efter mørkets frembrud.
Som du kan se på billedet ovenfor begynder alle ruter ved, at deltagerne klatrer på Schattberg (med en top på hele 2.020 meter over havets overflade) op ad en sort piste.
Det tager cirka 45 minutter for vinderen af Schattberg-løbet at nå toppen.
Derefter fortsætter Maraton-ruten over bjergtoppem i Skicirkus Saalbach Hinterglemm helt ud til Lengau, mens Tour-routen går igennem Hinterglemms centrum tilbage mod Saalbachs centrum.
Langs alle ruterne står der publikum og hepper, jubler og spreder god energi til konkurrencedeltagerne.
Fælles for disse to ruter er det afsluttende drop fra Bernkogel på hele 740 meter.
I bunden bliver deltagerne mødt af deres familie og venner, som står klar til at pleje dem efter den hårde konkurrence.
På Maraton-ruten skal deltagerne igennem 5 kontrol-poste inden de når mål ellers må de faktisk selv bestemme ruten.
Vinderen af Maraton-ruten løber normalt ruten på 2½ time, og han løber afsted med hele 1850€ i førstepræmie - den vindende kvinde på samme rute vinder 800€… Det kan man jo så tygge lidt på.
Mountain Attack 2015
Både før og efter selve konkurrence har deltagerne mulighed for at møde hinanden og skabe en masse kontakter f.eks. til pastaparty’et, som som finder sted både før og efter konkurrencen.
Der spilles livemusik på en scene på torvet i centrum af byen, og det hele sluttes af med en stor fest på Saalbachs største klub; Castello.
Så skal du sætte dig et aktivt mål for 2016, så kunne det jo være at du skulle prøve kræfter med Mountain Attack i Saalbach Hinterglemm… Men du bør nok begynde at træne nu.
Ellers er det i hvert fald et besøg værd - omend du bare er tilskuer.