Har du rejst med Nortlander tidligere?
Hvis ja, så ved du sikkert, at vi i Østrig og Frankrig har hoteller med skandinavisk service og personale.
Det har vi netop for at give dig den absolut bedste oplevelse på din skiferie.
Og ved du hvad? Til næste vinter har vi ikke bare én, men tre nyheder som jeg gerne vil dele med dig, og som giver os endnu bedre mulighed for at give dig den fedeste skiferie.
Vi har nemlig fået tre nye hoteller i Alperne til næste vinter.
Men hey, jeg vil ikke røbe dem alle sammen på én gang! Det her bliver derfor det første af tre blogindlæg, hvor jeg hver gang vil løfte sløret for et nyt hotel.
Edelweiss St. Anton
Den første store nyhed, som jeg kan præsentere for dig er vores nye hotel på St. Antons mest populære gade, Dorfstrasse.
Ligesom på mange af vores andre hoteller i Alperne, vil du blive taget imod af skandinavisk personale, som står klar til at give dig en fantastisk skiferie.
På Edelweiss i St. Anton får du den helt rette kombination af østrigsk charme og dansk hygge - og så endda med en ideel beliggenhed. Det ligger nemlig kun et par minutter fra liften og centrum.
På Hotel Edelweiss får du halvpension. Du bliver forkælet af skandinaviske kokke, som står klar hver dag med både morgenmad og aftensmad. Morgenmaden består af en klassisk buffet, og aftenmenuen er sammensat af råvarer fra både det østrigske og nordiske køkken.
Lidt om St. Anton
Som skiløber ved du sikkert, at St. Anton er et af de mest eftertragtede skisportssteder på verdensplan. Det er nemlig ikke bare et af de mest attraktive skiområder, men også et af de områder i verden med den allerbedste afterski-stemning.
I St. Anton får du alt lige fra fantastiske offpiste muligheder, hyggelige østrigske omgivelser og ikke mindst et sprudlende natteliv, hvis det er det, der trækker. Med andre ord: i St. Anton findes der noget til enhver smag.
Kort fortalt: Nyt hotel med skandinavisk personale i fede omgivelser i et af verdens allermest eftertragtede skisportsområder.
Klik her for at læse mere om Hotel Edelweiss
Følg med i næste uge, hvor jeg løfter sløret for endnu et nyt hotel.
Kan det blive bedre? Det tror jeg næppe.
Mange hilsener
Michael Jensen, Skientusiast siden 1983
Nortlander Ski-Tours