nortlander_skier_1600x992

Nortlander blog

Paradis på jorden - Sauze d'Oulx

Udgivet af Fredrik Christofferson den 20-04-15 11:45

Hvordan ser den bedste dag ud i de italienske alper og Sauze d’Oulx? Det spørgsmål vil jeg forsøge at besvare i dette blogindlæg.

Sauze d'Oulx

Faktum er, at Sauze d’Oulx er noget helt specielt og ekstraordinært…

Så jeg tillader mig at stille dig dette spørgsmål: Hvordan er det overhovedet muligt at leve videre uden at have oplevet udsigten over bjergene fra landsbyens centrum på L’Assiettas solterrasse, når solen går ned? Jeg ved det i hvert fald ikke.

En dag i Sauze d’Oulx begynder i byen

En morgen i Sauze d’Oulx er ikke som andre morgener.

Hver dag overraskes jeg over, hvor dejligt livet er når man er i så naturlige, skønne områder - bjerge der bare omslutter byen og solen der giver dem liv.

Gåturen op til Clotes-liften i centrum af byen fyldes med sprudlende tilråb fra glade turister og lokale.

Mange vælger at stå tidligt op for at være de første på pisterne og få en bid af den nyfaldne sne - man forstår dem godt, gør man ikke?

Sauze d'Oulx i solskin.

Byen byder livsnydere op til dans - en dans som du sent vil glemme.

Når du så er kommet helt op på bjerget, så husk at stoppe op og beundre naturen igen.

Det er en fornøjelse at stå og se solen snige sig over bjergryggen, og den kolde vind bliver hurtigt skiftet ud med solens varme stråler.

Lyden af nypræpareret sne mod dine ski - du ved den der knirkelyd - er helt ubeskrivelig.

Du ved sikkert præcis hvad jeg mener… Og du får lov til at, ja enten genopfriske de vante knirkelyde eller sende misundelsesværdige blikke ned mod de andre, der kører ned på pisten, for vi tager nemlig liften lige over dem.

Når klokken slår 11 er det vist tid til varm kakao med (masser af) flødeskum.

Sæt dig i solskinnet overfor Sportinialiften. Her kan du nyde godt af Alpernes silhuetter i dejlig solskin, mens sukkeret fra den varme kakao langsomt går i blodet.

Med fornyet energi fortsætter dagen på det massive bjerg, der omgiver Sauze d’Oulx, Sansicario og Sestriere.

Du kan se gløden i øjnene på turister, der ikke kan få nok, og ønsker at de bare kunne få én dag mere på ski, nyde naturen, og alt hvad bjergene har at byde på.

En herlig dag på ski afsluttes med rolig afterski

Kan du ligesom jeg heller ikke få nok af at stå på ski, så ta’ med os på tur til Montegenévre, som ligger ca. 2 timer væk - altså på ski.

Her får du endnu en chance for at komme på eventyr og en oplagt mulighed, hvis du elsker nye udfordringer og se nye steder og pister.

Efter en ubeskrivelig dag på pisterne, ca. 6-7 timer, slår klokken 16.00. Det er på tide at vi får os lidt væske i form af en nytappet øl eller varmt vin på den lokale bar Village Café.

Her kan man rigtig nyde hinandens selskab og lytte til et potpourri af italienske hits, du kun får at høre i de italienske alper.

Live musik på Paddy'sVil du prøve en italiensk specialitet?

Så vil jeg anbefale dig Bombardino som er en varm æggelikør - den sætter hurtigt en samtale i gang. 

Tilbage mod lejligheden hører du musik strømme ud fra Paddy’s, en irsk pub.

Her minder Wayne, en troubadour fra England (se billedet til højre) dig om, at musik altså er bedst live.

 

 

 

Afrund aftenen af med en limoncello

Når du kommer hjem til lejligheden overfaldes du sikkert af en umenneskelig træthed og sengen skriger på dig…

Men en lille powernap må være tilstrækkelig og tanken om al den fantastiske vin og mad der venter dig, får dig i live igen.

Ta’ dine venner eller medrejsende med på restauranten L’Ortiche. Forud venter en aften i godt selskab med masser af gode vine og himmelsk mad.

God vin fra Piemonte-området.Kombinationen af rigtig god pasta, fantastisk kød og de lokale Piemontevine sikrer, at du får en virkelig dejlig aften.

Vi afrunder aftenen af med en Black Forest Gateaux!

For at opretholde en vis form for mystisk omkring Sauze d’Oulx og denne perfekte dag, så vil lade det være op til dig og selv teste Black Forest Gateaux.

Glem ikke den iskolde limoncello, som lige tager toppen af den værste mæthed, og som gør dig helt klar til en god, lang nattesøvn, så du igen er klar på en fantastisk dag på ski i dette paradis.

Jeg håber, at vi ses?

Fredrik Christofferson - Nortlander-guide i Sauze D'Oulx 2014/15

Kategorier: Italien, Sauze d'Oulx

Nortlanders skiblog

Skiferie, need-to-knows og gode råd

Her på bloggen finder du alt lige fra tips og gode råd, guides til forskellige destinationer, billigste afterskisteder, snestatistikker... Med andre ord finder du alt det, du har brug for at vide før, under og efter din skiferie.

Har du en god idé til et emne eller tema, så send en mail til info@nortlander.dk - Så gør vi, hvad vi kan for at leve op til dine ønsker. 

God læselyst! 

    Nyeste blogindlæg