Der findes noget, du kan opleve i Serre Chevalier, som nogen vil sige er for vovehalse, andre ville måske sige, at det er dumt. Men hvis du læser lidt videre, så lad mig fortælle dig, hvorfor du absolut skal prøve det!

Paragliding i Serre Chevalier er ikke kun for de dumdristige

Hvem har ikke stået på pisten en flot solskinsdag og kigget op på den blå himmel, hvor der lige pludselig er kommet en paraglider flyvende henover?

Hver gang jeg ser det, tænker jeg, “nej det vil jeg gerne prøve det der!”, og du tænker måske det samme.

Men måske tænker du også: “Det er dyrt, besværligt og jeg er ikke meget for højder…”

Og det er så her, at du ikke må lade dig afskrække. Min kollega og jeg tog en dag modet til os, og vi endte med at blive en uforglemmelig oplevelse rigere.

Verdens bedste Gill Schneider er manden du skal opsøge i Serre Chevalier

Efter at have spurgt lidt rundt i nærområdet fandt vi ud af, at paragliding faktisk er rigtig stort i Serre Chevalier, og det vokser sig nærmest større dag for dag.

Vi kom i kontakt med Gill Schneider, en mand der er blandt verdens bedste i sporten, ‘paraglide akrobatik’.

Gill og hans team tilbød os at komme op og flyve for 70 euro pr. person. Det blev vi enige om, at vi ikke kunne gå glip af, og vores første tanke omkring paragliding kunne stryges.

Gill og jeg stryger henover trætoppene.

Det er ikke dyrt!

Du finder Gill i Sport 2000 butikken i Briancon, hvis du skulle have interesse i selv at prøve det en dag.

“Jeg lider af højdeskræk, så mit hjerte galopperede afsted.”

Vi var i alt seks mand, tre instruktører og tre nortlander-folk, som tog Prorel liften op på toppen, hvorefter der skulle gås endnu højere op. Da vi nåede toppen, var det lidt af en udsigt, vi fik lov til at nyde, før vi skulle instrueres.

Men efter det var det også tid til at få sele på, så vi kunne spændes fast sammen med instruktørerne. Det udstyr man får på ser ikke ud af meget, men det hele fungerer og er gennemprøvet.

Nu var der ikke mere der kunne trække tiden, og alle begyndte at se lidt nervøse ud. Før man kan få luft i de skærme, der skal bære en udover området, skal man altså løbe ned af bjerget…

Mari var den første og nok den mest nervøse, og da instruktøren sagde løb blev der virkelig tonset igennem, men der gik så heller ikke længe, før de meget fredfyldt svævede af sted.

Og så slog det mig… det var min tur nu!

Jeg lider af højdeskræk, så mit hjerte galopperede afsted. Men der var ikke rigtig nogen vej tilbage… Gill, min instruktør, sagde løb, og så måtte jeg jo løbe. Afsted kom vi, ned over bjerget, og vi fik heldigvis luft under vingerne.

Skal jeg vise dig noget sjovt?

Sikke en fornemmelse at hænge i luften, hvor alt og alle bare bliver mindre og mindre. Nu er det ikke mig der står nede og kigger op, men mig der svæver oppe og kigger ned.

Det varede ikke længe, så havde jeg fået ro på nerverne og kunne nyde turen.

Der var bare et problem!

Se videoen og forstå hvad jeg mener!

Gill er ikke en, der flyver for at nyde turen og udsigten - han flyver for at det skal være sjovt og spændende.

Kender du de mennesker der spørger “Skal jeg vise dig noget virkelig sjovt?”

Hvad er det lige der er så sjovt ved at hænge med hovedet nedad, meget langt over jordens overflade?…

Vi blev enige om at jeg måtte styre, og så kunne vi lave noget af det såkaldte “spin” senere.

Alle bør prøve det!

Efter en kort instruktion i hvad der sker, når man henholdsvis hiver og slækker i snorene, var det blevet min tur til at flyve.

Jeg var temmelig overbevist om, at fordi jeg nu havde styringen, ville vi falde ned. Men første gang jeg trak til højre og vi så rent faktisk fløj til højre, gik der et kæmpe sus igennem min mave.

Vi styrtede ikke!

Når jeg har højdeskræk og fortæller om det her, så er der vist ingen undskyldninger der gælder mere. Alle bør prøve det!

Og det kræver ikke engang noget specielt af dig, det har som sådan ikke noget med skiløb at gøre, så det behøver du heller ikke kunne for at gøre det.

Gills sjov og den lette landing

Efter Gill havde fået styringen tilbage, var det tid til “sjov” og vi skulle til at lave spin før landingen.

Jeg tænkte for mig selv, at det var da en fremragende idé at spinne direkte mod jorden…

Først skulle vi læne os til den ene side, så skulle jeg skrige lidt, derefter skulle vi læne til den anden side og jeg skulle skrige lidt mere.

Gill fandt det meget underholdende...

Efterhånden nåede vi en højde, hvor der ikke var meget tid før landing. Vi fik styr på skærmen, og jeg blev instrueret i hvordan vi skulle gøre ved landingen.

1,2,3 op med benene, vi gled henover sneen og haps, så var vi landet.
Turen tog godt og vel 20 minutter, og vi var fløjet fra Briancon til Chantmerle.

Nu kunne vi stå og nyde solen, imens de to andre stille og rolig svævede ned mod jorden. Lige så kort tid som det tog at få pakket ud, tog det at få det pakket sammen igen.

Vi lod selvfølgelig de professionelle om at pakke, alt skulle jo være ordentligt og klar til det næste spring.

Det var ikke sidste gang vi prøvede det

Imens stod vi tre tosser, helt høje på adrenalin og smågrinede lidt. Det var lidt svært for os at forstå, at vi rent faktisk havde gjort det nu. Vi blev ret hurtigt enige om, at det virkelig ikke var sidste gang vi prøvede det.

Og ganske rigtigt, de næste par ture er bestilt og der er endda én der har bestilt et kursus, så hun kan lære at flyve alene. Det skulle ikke være så meget sværere.

Det tager en uge og koster 500 euro.

Det er selvfølgelig væsentligt dyrere end en tur alene, men 500 euro for at kunne svæve henover alverdens flotteste områder, ved jeg ikke om jeg vil kalde dyrt.

Endnu en tanke om paragliding kan stryges

Nu kan vi også få aflivet tanke nummer to omkring paragliding, at det skulle være besværligt at komme i nærheden af, for det er det virkelig ikke.

Vi var heldige at få en af verdens bedste til at flyve med os, men jeg er overbevist om, at andre instruktører ikke gør det meget anderledes, end dem vi var ude med.

Jeg vil derfor varmt anbefale dig, at tage ud og få luft under vingerne, hvis du har stået og beundret de gutter og gutinder, der svæver langt over hovedet på dig.

Skiferier kan indeholde så meget andet end bare at stå på ski, hvis du altså har mod på det. Og i Serre Chevalier er paragliding bare en af de få muligheder, du kan udfordre og underholde dig selv med.