Banner Picture

Nortlander blog

Ischgl - afterski, 4S’er hoteller og Sir Elton John

Udgivet af Christina Søndersted den 09-01-17 12:18

Ischgl er en lille kompakt by i Tyrol, Østrig, som byder på meget mere end det klassiske udbud af ski og afterski.

Jeg vil faktisk gå så langt at sige, at byen byder på meget mere, end du aner!

Medmindre du tilfældigvis selv har været guide dér - eller måske har boet dér. ;)

Det er ikke fordi, det er en stor by. Det er det bestemt ikke! Du kan gå fra ende til anden på 15-20 minutter, men alligevel rummer byen tusindvis af muligheder.

Der er alt fra vilde, lækre gourmetrestauranter til små lokale spisesteder.

Der er fancy natklubber, hyggelige barer og fede afterski-steder!

Ischgl by nightIschgl by night

Noget, der virkelig er markant fremtrædende her i Ischgl, er antallet af mænd...
Det er helt vildt!

Læs mere

Kategorier: Apres-ski, Ischgl, Østrig, Afterski

Når lifterne lukker og solen går ned i Val d'Isere...

Udgivet af Mathias Liveng den 21-09-15 11:45

I dagtimerne byder Val d’Isere på fantastisk skiløb i et ski-område, der har 350 km pister, to gletschere og suveræne offpiste-muligheder. Men det gode skiløb er ikke det eneste Val d’Isere gør i verdensklasse...

Når solen går ned, lifterne er lukket og pistemaskinerne drøner af sted, så åbner Val d’Iseres mange barer dørene op.

Som det nogle gange kan være svært at finde rundt på de mange kilometer pister i området, kan alle turen mellem barerne også være ret uoverskuelige. Hvilken skal du vælge?

Hvilken er til drukmåsen, til musikelskeren, til beerpong-mesteren og hvilken er til dansemusen?

Val d'Isere by night

Val d’Isere by night. //Flickr.com

Den bedste måde at opleve nattelivet i Val d’Isere er ved at tage med os guider på barrunde, så find det gode humør frem, vi starter på Saloon Bar...

Læs mere

Kategorier: Apres-ski, Val d'Isere, Frankrig

En guide til den perfekte skidag i Sölden!

Udgivet af Lars Holst den 19-08-14 15:37

http://www.nortlander.dk/oestrig/solden/Sölden byder på rigtig mange ting, men først og fremmest byder det på godt skiløb. Her er  gode pister og et meget alsidigt område, hvor alle kan være med.

Og det er vitterligt alle. Om du er barn, nybegynder eller helt tosset med at stå i park eller i offpisten, så skal du nok finde det, du søger hernede.

Og det er lige netop pga. den alsidighed, blandet med en ordentlig omgang tyroler-charme der gør Sölden til så skønt et sted. Når du skal til at starte din skidag i Sölden, er det et par ting, som er meget gode lige at have på plads, for at dagen bliver mest optimal.

Eksempelvis: Hvor er de gode børneområder? Hvor er der knapt så mange mennesker? Hvor er de gode spisesteder? osv.

solden2

En af de mange skønne udsigter i Sölden!

Jeg vil her komme med en lille guide til, hvordan du skruer en god skidag sammen!

Læs mere

Kategorier: Apres-ski, Østrig, Restauranter, Sölden

Vil du vide hvad en Flaming Armadillo er? Hvis ja så læs her om de 3 bedste barer i Bad Gastein

Udgivet af Klaus Uldal den 13-08-14 21:19

I Bad Gastein i østrig kan du finde en bred vifte af barer. De har alt lige fra den klassiske østrigske bar, til natklubben hvor bassen er tung, og natten er lang. Jeg vil i den her post prøve at give dig et indblik i barlivet i Bad Gastein.

Jeg har sammen med Nortlanders Team hernede udvalgt tre af de bedste barer i Bad Gastein, som ikke kun er 3 helt fantastiske barer men også tre vidt forskellige barer, hvor du kan få stillet tørsten såvel som sulten og i sidste ende trangen til at slippe din indre festabe løs!

1. Lederhosenbar

Den første bar vi skal til, kan nærmest ikke blive mere østrigsk. Og du kan allerede høre det på navnet: “Lederhosenbar”. Hvis det er ægte østrigsk stemning, du søger, så er det her, du skal hen.

Byens mindste bar er samtidig en af Bad Gasteins absolutte topbarer. Festen er altid god, og det Göteborgske husorkester, The Naked Swedes, sørger altid for, at din oplevelse på Lederhosenbar bliver fantastisk.

Med et repetoir på omkring 250 sange spiller bandet altid den musik, som folket ønsker. Det hænder endda, at festen bliver så god, at bandet smider tøjet!

Inden bandet blev døbt ”The Naked Swedes”, hed det ”Whatever”. Men pludselig en aften fik en af barens managers den idé at afklæde samtlige bandets medlemmer til stor glæde for publikum.

Siden da har bandet haft navnet ”The Naked Swedes”, hvilket publikum tager meget højtideligt.

Mød englænderen Kane

Stedet er besøgt af alle - lige fra de lokale østrigere til turister fra hele verden. Når du ankommer til baren, bliver du mødt af de altid feststemte og glade bartendere.

Læs mere

Kategorier: Apres-ski, Bad Gastein, Restauranter

3 grunde til at Espace Killy er verdens bedste skiområde

Udgivet af Frederik Larnkjær den 08-08-14 17:42

De franske alper har mange gode skiområder, men der er et, der adskiller sig fra dem alle. Espace Killy! Dette område er noget helt specielt.

Med over 300 km skiterræn fra den højeste gletsjer til den laveste og mest mystiske dal, kan du ikke blive skuffet! Her er der tre grunde til, hvorfor du er nødt til at besøge Espace Killy.

Skiløb for alle i Espace Killy

Når du skal stå i Espace Killy, kan du enten tage dertil fra Tignes, via La Daille eller Val d’Isere og du kan endda tage helt til Le Fornet.

Du kan vælge alt fra de hyggeligste og mest stille og rolige grønne pister til udmattende og upreparerede sorte bakker.

Grand Motte er den højeste top, hvor du med kabinelift kommer helt op i 3456 meters højde! Her møder du en af de to gletsjere, som Espace killy har at byde på.

Herfra kan du opleve noget rigtig spændende skiløb, og udsigten vil være noget af det mest imponerende, du længe har set.

Skulle vejret dog vise sig ikke helt at være med dig, og er sigtbarheden lidt sløj højt oppe, er dette ikke et problem.

Så skal du bare tage turen fra Le Lac ned til Les Brevieres, eller køre i området omkring La Daille blandt skove og træer, så er sigtbarheden straks meget bedre.

Ser det her ikke fristende ud

Området byder også på fremragende offpist muligheder. Er du ikke helt sikker på området selv, kan du bare booke en guide.

De kender det som deres egen baglomme og kan uden tvivl vise dig de bedste og mest sikre steder at stå.

Skiskoler for alle og frokost i solen

Hvis det ikke blot er området, du ikke er sikker på, men måske også dine egne evner på plankerne, er der heller ikke noget at frygte der.

Den franske skiskole, ESF, udbyder alle former for undervisning, du kan forestille dig. Snowboard, langrend og parktræning er bare nogle af mulighederne.

Er du typen, der godt kan lide skiløb, men som også gerne tager en laaaang frokost i solen, så kan du også finde det her. Der er et stort udbud af restauranter med store udeserveringer.

Spis udenfor på en bjergtop i Val d’Isere, eller sid indenfor med en kop varm kakao på nogle af de hyggelige restauranter i Tignes Le Lac. Espace Killy har noget for alle!

La Folie Douce

Frankrig er desværre ikke kendt for sit vilde afterskiliv, den medalje har Østrig lidt hapset.

Læs mere

Kategorier: Apres-ski, Tignes, Restauranter, Val d'Isere

Tag med til Hinterhag Alm i Saalbach. Du gætter aldrig, hvad ejeren gør på det her sted!

Udgivet af Frederik Lundgren den 19-07-14 19:40

Mange har hørt om det, mange snakker om det.

Hinterhag Alm er et sted du SKAL besøge, når du er i Saalbach, og det er tid til afterski.

Derfor tænkte jeg, at når jeg nu har været hernede hele sæsonen, og i gennemsnit har været på Hinterhag 1-3 gange om ugen, at jeg ville komme med en beskrivelse af et klassisk Hinterhag besøg!

Kl. 15.30

Et perfekt tidspunkt at ankomme på Hinterhag. Det er en halv time til musikken starter, og på normale uger er der ikke så proppet endnu.

Fordelen ved at være der lidt tidligt er, at du i ro og mag kan nyde din første kolde drik ved et ledigt bord. Du kan sidde og betragte, hvordan stedet stille og roligt bliver mere og mere fyldt.

Forsøg gerne at sidde i hovedbygningen og helst højt oppe. Så befinder du dig lige i orkanens øje. Når du sidder på første etage, har du bandet lige fremmme for dig, og du kan følge med i alle løjerne nede på dansegulvet.

Noter dig, detaljen “at sidde” er ikke nødvendigvis en selvfølge, men bare en bonus hvis du er heldig og diskret nok til at hapse et ledigt bord. Det forholder sig nemlig således, at alle borde er reserverede.

Dem, der har reserveret et bord, kommer ofte tidligst når musikken starter kl. 16, så frem til da kan du jo mageligt hvile dine stænger ved et nyhapset bord.

Joseph i aktion

Joseph i aktion.

Bordene på Hinterhag Alm i Saalbach

At der findes reserverede borde, kan man tænke, hvad man vil omkring. Men alt andet lige er det et ret fint eksempel på Hinterhag Alms popularitet.

Læs mere

Kategorier: Apres-ski, Saalbach

4 afterskibarer i Sölden du næsten skal prøve

Udgivet af Kim Just-Andersen den 02-07-14 00:37

Sölden er en af de bedste destinationer i hele Europa, når det kommer til afterski. Der er masser af steder at vælge imellem, hvor du med garanti kan finde en fest uden lige!

Udover selve festen, finder du også tyrolerstemning, som du kun kan finde den her i Østrig. Her er min guide over de bedste steder i Sölden:

1. Schirmbar er toppen af poppen i Sölden!

Vi starter fra toppen med den måske vildeste afterskibar i hele Sölden. Stedet hedder Schirmbar, og her går det altså ned.

Du ved, det er det rigtige sted, du har fundet, når manden der styrer musikken i midten af den runde bar hedder DJ Bomba.

Som du kan se, er der altid glade mennesker på Schirmbar.

Som du kan se, så er der altid glade mennesker på Schirmbar.

Schirmbar er et stort rundt glashus, som er placeret lige i centrum af Sölden. Der er kun 50 meters gang fra Giggijochbahn hen til Schirmbar, hvilket gør at man lige kan overskue, at få slæbt sig selv derover efter en lang skidag.

Læs mere

Kategorier: Apres-ski, Østrig, Sölden

Mine 3 favoritrestauranter i Bad Gastein serverer ikke kun østrigsk mad...

Udgivet af Klaus Uldal den 20-06-14 10:45

I Bad Gastein findes der mange forskellige lækre madmuligheder.

Ikke nok med, at du selvfølgelig kan nyde det klassiske østrigske küche, wienerschnitzel, grillwurst etc., så er der også et hav af andre retter for den ekstra madglade gæst!

Og du kan finde dem både på pisten og i byen. Det er er lige meget, hvor sulten melder sig, så skal Bad Gastein nok præstere et måltid, og her er de 3 steder, hvor du får det bedste af slagsen!

Bellevue Alms terrasse med østrigske alper i baggrunden

Bellevue Alms terrasse med østrigske alper i baggrunden

Læs mere

Kategorier: Apres-ski, Bad Gastein, Østrig, Restauranter

10 Gode råd til den ultimative skidag i St. Anton (part 3)

Udgivet af Kim Just-Andersen den 06-06-14 15:58

13.15: Europas bredeste pist kører hele vejen ned til Lech

Med maven fuld af pizza og cola, går vi nu i gang med sidste etape af denne maratondag i St. Anton Am Arlberg.

Hvis du ikke har læst part 1 og part 2, bør du læse dem, før du læser videre.

Området, som vi kører i nu, hedder Kriegerhorn og leder os ned til selve Lech by. Byen er kendt for dens ekstravagante hoteller, dyre butikker og russiske, pelsbærende, hundeluftende og champagnedrikkende kvinder, som overlader de ellers fantastiske pister omkring byen til os andre. Keep up the good work ladies!

Fra restauranten løber der en træklift henover bjergkarmen, som du kan bruge for at komme hen til pisten, som egentlig er en skirute.

I dag følger vi rute 43 hele vejen ned til blå 34, som på et tidspunkt er over 800 meter bred fra side til side. Kan du sige ja tak til brede carvingsving!!! Det er en sand fornøjelse at køre den her tur – selv på dage, hvor den er lidt opkørt.

Pisten er cirka 800 meter fra side til side og er perfekt til brede carvingsving

Pisten er cirka 800 meter fra side til side og er perfekt til brede carvingsving.

#1 Guidehistorie – hvis din guide fortæller dig, at den her pist er Europas bredeste, skal du tage det med et gran salt.

Jeg har både hørt og selv fortalt den historie, men om den i virkeligheden er sand, har jeg ikke ku’ finde dokumentation for. Men den er bred og fantastisk at køre på!

TIP: Hvis du har tid til det, så går der en lift ude i venstre side, som tager dig op til præcis det sted, hvor pisten breder sig ud – du kan med andre ord køre denne fantastiske pist hele dagen, hvis det er det, du tænder på.

Læs mere

Kategorier: Apres-ski, Østrig, St. Anton

The Red Frog - lokal-pub-hygge i Les Deux Alpes

Udgivet af Michael Jensen den 13-02-14 12:00

Kan du lide engelske pubs?

Hvis du kunne tænke dig at mixe engelske pubs med skiløb, så er du i sikre hænder i Les Deux Alpes. Her finder du, efter min mening, den bedste lokale pub i bjergene, og jeg anbefaler kraftigt, at du prøver den, hvis du overvejer at besøge Les Deux Alpes.

Velkommen til The Red Frog pub i Les Deux Alpes!

Mød Cat fra Manchester

Gæster kommer til The Red Frog af alle mulige forskellige årsager – morgenmad, øl, sport, internet (de har computere bagved med fuldt ud virkende Wi-fi). Du vil finde din egen grund til at vende tilbage.

Læs mere

Kategorier: Apres-ski, Les Deux Alpes, Frankrig

Nortlanders skiblog

Skiferie, need-to-knows og gode råd

Her på bloggen finder du alt lige fra tips og gode råd, guides til forskellige destinationer, billigste afterskisteder, snestatistikker... Med andre ord finder du alt det, du har brug for at vide før, under og efter din skiferie.

Har du en god idé til et emne eller tema, så send en mail til nortlander@nortlander.dk - Så gør vi, hvad vi kan for at leve op til dine ønsker. 

God læselyst! 

    Nyeste blogindlæg