Alt det bedste en skitur behøver samlet i ét superliftkort!
Er det første gang du skal til Zillertal, og er du i tvivl om hvorfor rejsen netop skal gå hertil?
Så vil jeg her prøve at komme med mit bud på, hvorfor denne dal skiller sig markant ud fra andre skidestinationer, jeg har været på.
Zillertal er dalen, hvor mange (mere eller mindre) kendte skiområder findes. De fire største og vigtigste gælder Zell am Ziller (Zillertal Arena), Mayrhofen, Kaltenbach og Hintertux.
Da jeg kom hertil i december 2014, kendte jeg hverken skiområderne eller byerne, men jeg må indrømme at stedet virkelig har vundet mit hjerte og nysgerrighed.
Elsker du ligesom jeg at gå på opdagelse i nye omgivelser, er dette nemlig den perfekte rejsedestination!