Nortlander blog

Videoblog E1: Rasmus DJ, vejen til OL

Skrevet af Rasmus DJ | 14-11-13 12:03

I år bliver min 10. sæson i Alperne, og den er allerede startet helt fantastisk, da jeg for nogle uger siden satte min første ”switch double rodeo 9”. Du kan se tricket i videoen, hvis du skulle ha’ glemt hvordan sådan én ser ud :-)

Her på bloggen, kan du følge min hverdag som fuldtidsskiløber med op- og nedture, træning, rejser og mine forberedelser frem mod vinterens store konkurrencer (World Cuppen, Austrian Open, European Open, Freestyle og Freeride DM).

I år bliver året. Det hele skulle/må nemlig gerne kulminere med OL i Rusland i uge 7 - du må godt krydse fingre :)

Det bliver skide spændende at se, hvad det kan blive til – og du kan følge det hele her.

Go’ vinter!
// Rasmus