Det blå, det gule, det pink og det grønne kort? Sidder du også med 2 gule kort og intet blåt og forstår absolut not? Så læs med her.
De fleste har hørt, at der er sket ændringer i forhold til det gule sygesikringsbevis og det blå kort – men hvordan er det nu lige det hele hænger sammen og hvad skal du være opmærksom på?
Det er vigtigt, som aldrig før, at du får tjekket dine forsikringer inden din ferie og specielt ved skiferier, da mange forsikringer ikke dækker netop denne type ferie. Vi har lavet en guide med ofte stillede spørgsmål.
I forbindelse med de nye sygesikringsregler, der blev vedtaget i august 2014, er det gule kort nemlig ikke længere dækkende på din ferie i forbindelse ved sygdom eller ulykke. Det er derfor vigtigt, at du får anskaffet dig det nye blå EU-sygesikringskort. Er uheldet ude er det dette kort du skal fremvise fremover.
1. Hvordan får jeg mit blå kort?
Det blå sygesikringskort – også kaldet EU-kortet – er gratis. Du bestiller det blå sygesikringskort på nettet på enten borger.dk eller på din kommunes hjemmeside. Det tager små 3-5 min at bestille (via NemID – så hav dit nøglekort parat).
Som udgangspunkt går der mellem to og tre uger, fra du har bestilt kortet, til du modtager det. Når du bestiller et kort på borger.dk, kan du også bestille til din ægtefælle og eventuelle børn. Dit blå kort vil være gyldigt i 5 år fra udstedelsesdatoen.
2. Kan jeg smide mit gule kort ud?
- Senarie 1; er at du har 2 gule kort derhjemme nu, ét du har i pungen og så et nyt du har fået med posten for nyligt - smid det i pungen ud og læg det du fik med posten i din pung - det er nemlig dit nye gule kort, hvis der altså står gyldighedsdato fra 1/8-14 og fremefter og at der heller ikke længere står "Tourist health card" på. I stedet skal der blot stå "sundhedskort". Derudover er et akuttelefon-nummer også tilføjet på forsiden (markeret med røde tal), hvis man er bosat i region Hovedstaden.
- Senarie 2 er at du kun har ét gult kort - smid det ikke ud! Undersøg om det er det nyeste kort ved at kigge efter de tre overnævnte ting. Du skal nemlig stadig benytte dit gule kort når du skal til læge herhjemme i Danmark.
3. Hvad er forskellen på det gule og blå kort?
Det gamle, gule kort dækker desværre ikke længere når vi rejser i EU, du skal derfor bruge det blå kort når du drager på ferie fremover.
Det blå kort beviser, at du er statsborger i EU og dermed har du de samme rettigheder som den EU-borger i det land du måtte befinde dig i.
4. Hvad dækker det blå kort?
Med de nye EU-regler er du med det blå kort dækket på lige vilkår med borgere i det pågældende land.
Du er dækket for sygdomsbehandling på offentlige hospitaler og klinikker samt hos offentlige læger og tandlæger. Men bemærk, at der er egenbetaling på mange type behandlinger.
5. Er der noget hverken det blå eller gule kort ikke dækker?
Ja, desværre en del. Ender du grundet ulykke på et privathospital eller en privatklinik og/eller har brug for hjemtransport, skal dette betales af egen lomme hvis du ikke er forsikret – det blå eller gule kort dækker ikke. Husk derfor at tjekke om din forsikring dækker skiferier og om de dækker godt nok. Har du ikke en forsikring kan vi tilbyde dig en gennem Gouda.
6. Hvad gør jeg hvis jeg bliver syg eller skal have hjemtransport?
Har du en forsikring i forvejen, så tjek om denne dækker punktet med hjemtransport, så du ikke ender med at være ”strandet” i udlandet.
Det er pr. 1. august ikke længere muligt at ringe til en offentlig alarmcentral fra udlandet. Du skal derimod bruge det pågældende lands akutnummer eller nummeret på din egen rejseforsikring. Har du tegnet en Gouda-forsikring og bliver syg på din rejse og/eller får brug for hjemtransport, hjælper Gouda dig hele vejen. De har en 24/7 dansk alarmcentral med under 12 sek. svartid - den er god nok, jeg har selv testet det!
7. Vidste du, at i nogle lande kan der være en egenbetaling på 30 % ved lægebesøg?
I nogle lande som f.eks. Frankrig er der en egenbetaling på alm. lægekonsultation samt medicinsk behandling. Jeg ringede til Grenoble Universitets Hospital, det samme som Schumacher var indlagt på, for at høre hvad egenbetalingen er hos dem. Jeg snakkede med Mr. Mazel og han sagde, at egenbetalingen svinger mellem ca. 20-100 % alt efter hvilken type indlæggelse eller medicinsk behandling der er tale om. Klik på dette link og læs mere om det pågældende land du netop skal til: http://huskdetblaa.dk/.
8. Kan jeg selv ringe til SOS hvis uheldet er ude?
Det kan du godt, men så er det for egen regning hvis din private forsikring ikke dækker. De fleste forsikringsselskaber er dog tilknyttet en alarmcentral eller har deres egen. Så tilkald ikke SOS, men dit forsikringsselskabs egen alarmcentral.
9. Er jeg dækket ved indlæggelse på privat hospital?
Bliver du transporteret til et privat hospital, dækker dit blå kort ikke, men med en privat forsikring kan det ofte forekomme, at du også er dækket på private hospitaler og klinikker. Risikoen for at blive transporteret til et privathospital er faktisk langt større end til et offentligt hospital, så vær opmærksom på dette.
10. Hvorfor er det vigtigt jeg, at jeg tegner en forsikring?
Der kan hænde alverdens ting, som gør at man får brug for en læge – brække benet, få brug for penicillin eller en helt tredje ting. Det er på disse tidspunkter man helst ikke vil ende med regningen selv – for det bliver helt sikkert en af de større af slagsen.
11. Hvad skal jeg altid have på mig på ferien hvis jeg har en forsikring?
Det er en forudsætning for at købe rejseforsikringer, at du besidder det blå sygesikringskort. Du skal altid have dit blå kort på dig - så du altid har dine personoplysninger på dig. Derudover er det en rigtig god ide at have dit forsikringsselskabs alarmcentral-nummer på dig. De fleste forsikringer tilbyder en lille lap papir man kan klippe ud og lægge i sin pung. Hvis uheldet skulle være ude ringer du blot til alarmcentralen og oplyser dit CPR nr. Hvis du ikke selv er i stand til dette er det netop her, at det er godt, at du har kortet på dig, så personen der hjælper dig kan gøre dette hurtigt og nemt.
12. Hvorfor anbefaler I/du en Gouda-forsikring og ikke en anden?
Først og fremmest fordi Gouda tilbyder det produkt, der passer bedst til vores kunder og fordi forsikringen dækker alle de elementer som det blå kort ikke gør! Bemærk dog at besiddelse af det blå kort er en forudsætning for at tegne en rejseforsikring.
Har du ikke en forsikring og vil købe en eller har du måske allerede en, men er usikker på hvordan du er dækket? Så er der en masse punkter du bør tjekke om din nuværende forsikring eller nye forsikring dækker ved en skiferie i EU/EØS lande:
- Er jeg dækket ved skiferier?
- Er jeg dækket ved sygdom og hjemtransport i EU/EØS?
- Er jeg dækket ved Lægebehandling/hospitalsindlæggelse?
- Er der 24 timers lægevagt central?
- Er jeg dækket ved tandlægebehandling og fysioterpi m.m?
- Er jeg dækket ved behov for; Krisehjælp, evakuering, eftersøgning og redning?
- Er jeg dækket ved lægelig fejlbehandling?
- Er der privatansvar i forsikringen (Personskabe og tingskade)?
- Kan jeg få retshjælp i udlandet?
- Er jeg dækket ved hjemkaldelse (Rejseudgifter)?
- Dækker forsikringen tilkaldelse og sygeledsagelse af familie (1-2 personer) ved ulykke eller sygdom?
- Er jeg dækket ved forsinket fremmøde (Rejse samt opholdsudgifter)?
- Får jeg kompensation for forsinket ankomst?
- Er der en ferieboligsikring inkl?
- Er der en selvrisiko-dækning ved leje af motorkøretøj?
- Er jeg dækket ved genanskaffelse af rejsedokumenter og transport?
- Er jeg dækket ved; Tyveri m.v, bagageforsinkelse?
Dette er blot nogle af de punkter du bør tjekke om din nuværende eller nye forsikring dækker - men jo flere jo bedre.
Jeg er overbevist om, at dette indlæg har givet dig et bedre overblik i den blå/gule kort-jungle. Hvis dette ikke er tilfældet, så er du selvfølgelig altid velkommen til at ringe til os.