nortlander_skier_1600x992

Nortlander blog

Offpiste i St. Anton – 3 ruter i byen, der rimer på offpiste

Udgivet af Rigmor Schwarz Bose den 30-01-17 13:09

go offpiste i st anton

Udsigt fra toppen af Galzig, St. Anton.

St. Anton, også kaldt Stanton eller Anton, er svær at undgå når man snakker om offpist kørsel.

Det er med sin placering i Tirol i Østrig et af de skisportssteder, som får mest sne i løbet af vinteren.
Det betyder bl.a. at områdets offpist muligheder er så godt som uendelige!

St. Anton er skam også kendt verden over som stedet man tager til for udfordrende terræn, offpist og afterski.

Arlberg terrænet byder på 350 km pister og derudover også 200 km markerede offpist ruter. Dvs. ruter, som er sikret for laviner og hvor man kan være sikker på ikke at fare vild og strande i en dal.

Så hvis du vil ha’ first tracks, opleve den smukke natur og køre nogle vilde runs - så er Stanton noget for dig!

Jeg har samlet 3 af mine favorit runs, som samtidig er nogle af de mest kendte.
Så er du forberedt til at ta’ en tur i Anton!

kort over st anton

3 kendte og gode offpiste runs i St. Anton

1: Rendl - ruten med få mennesker

På Rendl kan man køre offpist ned gennem skoven, og grundet Rendls placering mod nord, er området ofte meget velstillet med sne-mængder og -type.

Hvis du spørger mig, er en offpist tur på Rendl et must!

Her er sjældent særlig mange mennesker. Til gengæld er der masser af udfordringer at finde.

Rendl

Hvis du trykker på billedet kommer du til til St. Anton's live webcam, hvor du bl.a. kan se Rendl

 

2: Galzigbahn - ruten til blærerøven

Turen ned under Galzigbahn er for øvede løbere.

Her vil du opleve en blanding af åbne områder og skovkørsel.

Turen er markeret som skirute 3.

Så. Find din indre blærerøv frem, for du har publikum over dig - ruten er nemlig langs liften!

 

 

3: Lech og Zürs - ruter til både nybegyndere og øvede

I både Lech og Zürs kan du finde uanede mængder af offpist runs, blandet med de mest fantastiske udsigter!

Værd at nævne er Madloch, som er skirute 33.

Turen ned her er lang og utrolig smuk. Selve skiruten er præpareret, men der er masser af muligheder i siden af pisten og imellem de forskellige stykker af piste.

Her kan du stå med åben himmel over dig, og store mængder af sne under skiene.

Der findes udfordringer for både begyndere og øvede i Lech og Zürs.

galzigbahn-i-st-anton-lækker-mulighed-for-offpiste-til-blærerøven

Tryk på kortet for at komme ind på St. Anton's interaktive kort - der kan du klikke dig ind på de forskellige lifter i blandt andet Lech og Zürs.

 

Vil du læse mere om St. Anton?

Så vil jeg råde dig til at hoppe ind og læse denne artikel, hvor du bl.a. kan få et par lækre ikke-offpiste ski ruter i St. Anton, og desuden tips til mad og nattelivet!

Vil du have den helt detaljerede version, har vi skræddersyet en hel dag i St. Anton til dig! Du kan læse del 1 hér!

Tak fordi du læste med!

Rigmor, Nortlander guide i St Anton 2015/16
Har du lyst til at prøve kræfter med en af offpiste-ruterne?
Kom afsted til St. Anton - se vores udvalg af rejser dertil her.

Kategorier: Offpiste, Østrig, St. Anton

Nortlanders skiblog

Skiferie, need-to-knows og gode råd

Her på bloggen finder du alt lige fra tips og gode råd, guides til forskellige destinationer, billigste afterskisteder, snestatistikker... Med andre ord finder du alt det, du har brug for at vide før, under og efter din skiferie.

Har du en god idé til et emne eller tema, så send en mail til info@nortlander.dk - Så gør vi, hvad vi kan for at leve op til dine ønsker. 

God læselyst! 

    Nyeste blogindlæg