nortlander_skier_1600x992

Nortlander blog

5 grunde til at besøge Frankrigs perle: Montgenévre

Udgivet af Nina Ørntoft den 22-06-15 11:45

Montgenévre er en skiperle ikke særlig mange kender.

På et sydvendt “solplateau”, ved grænsen til Italien, finder du den lille franske bjergby Montgenèvre, som i de seneste år er blevet væsentlig udbygget med moderne chaletter og hoteller.

Stemningen er rolig og afslappet, og prisniveauet overkommeligt set med franske skibriller, men hvad gør Montgenèvre rigtig interessant?

Montgenevre

Det vil jeg svare på nu, for her er 5 spændende facts om Montgenevre, der måske gør destinationen til dit næste feriebesøg.

Vidste du f.eks. at...

1. Montgenévre ligger tæt ved Frankrigs største national park?

National parken ved navn "Barre des Ecrins" er beliggende en times kørsel fra Montgenèvre, hvilket gør dyrelivet i bjergene endnu mere attraktivt og levende.

Derfor er der mulighed for at se både bjerggeder, harer og andet dyreliv, mens man står på ski.

Bjergged

Måske du er så heldig at se en bjergged i Montgenèvre?

2. Montgenévre ligger mindre end 30 mins kørsel fra skiområdet Sestriere

Dette gør det muligt at besøge hele 3 skisportsomåder, når du rejser til det franske skisportsområde i Via Lattea.

Du har nemlig mulighed for at besøge, Claviere, Sestriere og Sauze dÓlux, når du besøger Montgenévre.

Pistekort over Via Lattea

Pistekort over Via Lattea

Hvis du nu ønsker at stå på ski til de andre destinationer (som du kan se på pistekortet), er det også en mulighed.

Det tager mellem 1½-2 timer, afhængig af dig som skiløber, at stå på ski til Sestriere og Sauze dÓlux.

3. Montgenévres er Frankrigs første skisportssted

Byen Montgenévre blev første gang markeret ved afholdelsen af den første international konkurrence.

Byen lagde grund til en turnering i skihop fra 9.-13.februar 1907 efter intiativ fra CAF og det franske militær.

Begivenheden tiltrak mere end 3.000 mennesker, fra bl.a. Italien, Schweiz, Østrig, Sverige og Norge.

Det var nordmanden Durban Hansen, som vandt med et hop på lidt over 26 meter, og dermed blev Montgenévre Frankrigs første skisportsted.

Skiløbet kom dog første gang til Montgenévre i 1895, da to norske officere skulle træne det franske militær i skiløb.

Mange af soldaterne blev senere hen instruktørere for beboerne i byen, hvilket også var med til at udbrede interessen for skiløbet.

Skiløbet forgik den gang en del anderledes, end hvad vi kender til i dag. Her brugte man en balance-kæp i hænderne, og lod sig falde når man skulle bemse.

Faldet var efter en særlig teknik, der i dag kaldes “The Briancon Stop”.

4. Måske Alpernes bedste burger – Outsides Burgers

Outside Burgers ligger midt i gågaden, tæt på pisten, og er helt sikkert et besøg værd.

Alt er hjemmelavet, fra burgerbollen, til ketchupen og guacamolen.

Samtidig kan du side i deres lænestole og nyde en cola og byens bedste burger, mens du kigger ud over smukke Montgenévre.

Outside Burgers

Outside Burgers i Montgenèvre.

5. Et af Frankrigs bedste langrends-steder

I Montgenévre ligger 50 km langrendspor, som strækker gennem det fantastiske landskab.

Her for du mulighed for at opleve det franske og italienske skisportssted, fra en helt anden side.

En af Frankrigs bedste langrendsdestinationer.

Et af Frankrigs bedste landrendsdestinationer.

Du bør besøge Montgenévre, fordi du kan opleve Frankrigs første skisportssted!

Du kan stå på ski i både Italien og Frankrig på én og samme dag, mens du spiser en fantastisk burger.

Det her er Montgenèvres skønne muligheder, jeg håber vi ses næste år?

Nina Ørntoft: Nortlander-guide i Montgenèvre 2014/15

Kategorier: Montgenevre, Frankrig

Nortlanders skiblog

Skiferie, need-to-knows og gode råd

Her på bloggen finder du alt lige fra tips og gode råd, guides til forskellige destinationer, billigste afterskisteder, snestatistikker... Med andre ord finder du alt det, du har brug for at vide før, under og efter din skiferie.

Har du en god idé til et emne eller tema, så send en mail til info@nortlander.dk - Så gør vi, hvad vi kan for at leve op til dine ønsker. 

God læselyst! 

    Nyeste blogindlæg