nortlander_skier_1600x992

Nortlander blog

Jul i Alperne: Derfor skal du tage på skiferie i julen

Udgivet af Alexander Barfred Bajer den 18-07-19 12:48

”Dengang jeg var barn, kunne det blive så koldt i julen, at vi somme tider kunne gå på isen over Øresund til Sverige”.

Du har måske måbet over en bedsteforælders beretning om dette eller lignende, da du var lille.

Og gid man dog kunne spole tiden tilbage og opleve det selv. For den danske december er kun sjældent noget at skrive hjem om – desværre.

Den hvide jul er efterhånden noget, der hører fortiden til – en fortryllende fortælling om de gode gamle dage, kun vækket til live af klassiske julesalmer eller gamle gubbers beretninger.

Jovist – en juleaften som vi kender den, i regn og slud, kan skam være hyggelig nok. Men hvorfor ikke forsøde juletiden med et lille drys stjernestøv og tage mod mere sydlige himmelstrøg?

Christmas-600x250

 

En juleskiferie i Alperne

Måske den bedste julegave du kan give dig selv og dem du har kær. For hvad mere behøver du?

Udsigten til snefyldte bjergtoppe, den friske alpeluft i lungerne og det knitrende sneunderlag, du pisker igennem med skiiene, som var det oprørt risalamande!

I Alperne kan fortællinger om gamle dages isvintre godt pakke sammen. For her er der som bekendt sne – og mere af slagsen end man overhovedet kunne drømme om hjemme i kære flade Danmark.

 

Mærk julefreden sænke sig på de sneklædte gader

Det kan godt være vi synes, at vi i Danmark er gode til at pynte op til jul på gader og stræder. Men det kan ikke nå visse skidestinationer til sokkeholderne!

Se bare billedet her fra St. Anton, hvor en spadseretur gennem byens gader, på mange måder ligner noget, der er taget direkte ud af Disney's juleshow.

Sankt_Anton_-_No_X-mas-1

På nogle destinationer vil du kunne finde skøjtebaner i byen og måske have mulighed for at kælke om aftenen på en oplyst bane. Andre steder, vil du kunne lade dig transportere rundt i byen i en hestekane. Uanset hvad byen har at byde på, skal du nok komme i den rette julestemning på de stemningsfyldte gader.

 

Få varmen på Nortlanders egne hoteller

I Alperne kan du godt lægge gaveræset og storindkøbet til årets julemiddag på kaminhylden. Især hvis du vælger at bo på et af Nortlanders egne hoteller.

Her vil et skandinavisk personale tage varmt imod dig og skabe de perfekte rammer om din juleskiferie. Hotellernes hyggelige og afslappede atmosfære lægger op til, at du med sindsro kan smække fødderne op. Lun de røde kinder over en varm kakao med familien, kæresten eller vennerne – og overlad alt det praktiske til os.

På nogle af vores hoteller i Frankrig, vil køkkenet desuden sørge for at servere en lækker juleinspireret menu juleaften – en god måde at få udvidet sin horisont i forhold til julemiddagen, der sagtens kan stå på andet end steg, brunede kartofler og sovs.

Find din juleskiferie her

Hvis du gerne vil bytte gråvejr, stress og jag ud med skiløb, julehygge og afslapning i et snefyldt landskab, er en juleskiferie helt sikkert noget for dig!

Du kan finde din juleskiferie her.

Kategorier: Hvorfor Alperne?, Alperne, Jul

Nortlanders skiblog

Skiferie, need-to-knows og gode råd

Her på bloggen finder du alt lige fra tips og gode råd, guides til forskellige destinationer, billigste afterskisteder, snestatistikker... Med andre ord finder du alt det, du har brug for at vide før, under og efter din skiferie.

Har du en god idé til et emne eller tema, så send en mail til info@nortlander.dk - Så gør vi, hvad vi kan for at leve op til dine ønsker. 

God læselyst! 

    Nyeste blogindlæg