nortlander_skier_1600x992

Nortlander blog

Det du manglede i Wagrain ER kommet til byen

Udgivet af Rune Grumsen den 12-10-15 11:45

Dette blogindlæg er til dig, der har været i Wagrain før, men synes at liftsystemet manglede noget…

Dette blogindlæg er også til dig, som ikke har været i Wagrain før, men måske bare har brug for dét lille skub til at blive overbevist om, hvorfor Wagrain skal være dit næste rejsemål...

Dette blogindlæg kan også bare være til dig, som holder et vågent øje med hvad der sker på de forskellige destinationer, for dette er en nyhed, der er værd at kende til...

Der mangler noget i Wagrain...

Den (mulige) sidste brik i Wagrains lift-puslespil er fundet - nemlig Wagrains svævende bus!

Så her kommer det - nyheden du helt sikkert har ventet på!

Med den nye lift G-link er det nemlig slut med at tage bus mellem de to store bjerge Grafenberg og Grieβenkareck i Wagrain.

HINT:
Har du brug for hjælp eller inspiration til din næste skiferie til Wagrain?
Klik her og lad os hjælpe dig!

Wagrains svævende bus

Liften svæver uden støtte 2,1 km i 400 meters højde, og er revolutionerende for skiløbet i Wagrain, da den forbinder de tre dale med byerne Flachau, Wagrain og Alpendorf.

Indkørsel-til-lifthuset

Busforbindelserne i Wagrain er særdeles gode, men med den nye lift tager det kun 4 minutter og 30 sekunder at komme fra midten af Grafenberg til midten af Grieβenkareck - de to liftvogne, der hver har plads til 130 mennesker, kører i pendulfart.

Fra den enorme kabinevogn får du en fantastisk udsigt udover Wagrains bjerge, og turen er også en god måde at få et overblik over byen.

G-Link

G-link ”liftkort” - her svæver den rundt.

Tager du fra Grafenberg til Grieβenkareck ender G-link lige under Flying Mozart mellemstationen, hvor du enten kan vælge at tage en elevator op til Flying Mozart liften..

Du kan også køre direkte til bunden af Grieβenkareck, hvor du finder de to store afterskisteder Kuhstall og Almonte.

Tager du G-link fra Grieβenkareck til Grafenberg, kan du enten tage stoleliften Grafenberg Express 2 til toppen af Grafenberg, eller stå på ski til bunden af bjerget og evt. tage på afterski på Kühberg Alm.

Grafenberg Express

Velkommen til Grafenberg Express 1!

En anden forholdsvist ny lift i Wagrain (2009) er Grafenberg Express 1, der kører direkte fra bunden af Grafenberg til G-link.

Når du ankommer til G-link ser du en skærm der tæller en ned fra 130, hver gang der bippes et liftkort, så liftkortpersonalet kan holde styr på, hvor mange der er med på hver overfart.

G-link i Wagrain.

Man skal aldrig vente ret længe på liften, da overfarten som sagt kun tager 4 minutter og 30 sekunder, og liften kører i pendulfart. //g-link.at

Der er begrænset med siddepladser i liften, da de eneste siddepladser er nogle bænke i siden af kabinevognen.

Selv hvis du får en ståplads, kan du sagtens nyde turen, da der er en god udsigt, og der altid bliver fyret op for noget lækkert musik i liften.

Synes du det lyder spændende med G-link? Her kan du tage en virtuel tur med G-link:

Desuden kan du læse meget mere om liften på liftens egen hjemmeside.

Wagrain har altid været en favorit-destination, men med den her nye lift, formår Wagrain at optimere resortet udover det sædvanlige og hvis dette ikke er grund nok til, at du kommer et smut til Wagrain på din næste skiferie…

Ja, så ved jeg ikke hvad er. Håber vi ses!

Du kan forresten klikke her og få et uforpligtende tilbud på din næste skiferie til Wagrain.

Rune Grumsen: Nortlander-guide i Wagrain 2014/15

Kategorier: Østrig, Wagrain

Nortlanders skiblog

Skiferie, need-to-knows og gode råd

Her på bloggen finder du alt lige fra tips og gode råd, guides til forskellige destinationer, billigste afterskisteder, snestatistikker... Med andre ord finder du alt det, du har brug for at vide før, under og efter din skiferie.

Har du en god idé til et emne eller tema, så send en mail til info@nortlander.dk - Så gør vi, hvad vi kan for at leve op til dine ønsker. 

God læselyst! 

    Nyeste blogindlæg