Val d’Isère i Frankrig forbinder charme og idyl med et skiområde, der af mange bliver betragtet som et af verdens bedste – men denne kendte skisportsby har en historie der strækker sig helt tilbage til romerrigets velmagtsdage. Der er dog ingen historiske beretninger om Cæsar på ski…
Val d’Isère: en landsby i bjergene
I året 1920 var der en lille landsby beliggende højt oppe i en bred dal. Landsbyens liv var den gang styret af årstidernes rytme. Dens indbyggere lå i dvale gennem vintermånederne, indhyllet i sne i otte måneder af året.
Kun den korte sommerperiode gav dem lov til at arbejde i markerne, producere oste og pølser. Det barske liv var svært og hårdt og mange indbyggere forlod landsbyen.
Vintersportens indtog i 30’erne
Så blev vintersport moderne og Val d'Isère var født under en heldig ”skistjerne”. Val d'Isère havde nemlig tre trumfkort:
- For det første var det stedet, som allerede i trediverne, ansås for et af de bedste områder for skiløb.
- For det andet var der i 1937 blevet bygget en vej gennem Iseran passet, som forbandt Bourg St. Maurice til Italien i løbet af sommermånederne.
- For det tredje var det i Val d'Isère tre personer, som stærkt troede på feriestedets potentiale. Hr. Charles Diebold og Hr. og Fru Jacques Mouflier ledet af Nicolas Bazile, den lokale borgmester. Disse tre personer investerede al deres tid og energi i at promovere Val d’Isere som en internationalt skiløbsoase.
2. Verdenskrigs afslutning blev begyndelsen på det moderne Val d’Isère
Men det var ikke kun heldige omstændigheder der prægede den tidlige udvikling af byen. I takt med at byen begyndte at blive bygget op, oplevede beboerne i Val d’Isere vanskeligheder såsom komplicerede opdelingsregler for landdistrikternes jord og det faktum, at der hverken var el eller vand-forsyning og ingen sikre adgangsveje. De måtte også slås med problemer i forbindelse med højden, vejrforhold og byens naturlige isolation fra resten af dalen.
Efter 2. Verdenskrig var Val d'Isère fuldt operationelt. Landsbyen var blevet omdannet til et ski-resort med dets traditioner og landlige idyl intakt. Folk strømmede til Val d'Isère, og det hjalp med at opbygge byens internationale omdømme, som Europas foretrukne skisportsted.
Verdensberømte skiløbere, såsom Jean Claude Killy, havde også en enorm værdi i opbygningen af Val d'Isere's internationale ry.
Vinterlegene i 1992
På initiativ af borgmester A. Degouey blev skibyens centrum fuldstændigt rekonstrueret i firserne med henblik på afholdelsen af De Olympiske Lege i 1992, hvor Val d'Isère var vært for mændenes styrtløbskonkurrence.
Jeg lægger gerne hovedet på blokken – i dag er Val d’Isère stadig verdens bedste skiområde, hvilket kun bliver understreget af årlige events som World Cuppen og Europas største freestylekonkurrence, Frostgun, som hvert år vender tilbage til byen.
På trods af byens popularitet, har man formået at bibeholde den gamle charme og arkitektur, hvor sten og træ er de foretrukne byggematerialer.
En sand klassiker!!!
Michael Melander, Grundlægger
Nortlander Ski-Tours