I Ischgl finder du Alpernes absolut længste kælkerute.

Til dagligt benyttes den 7 km lange piste til almindeligt skiløb, men hver mandag og torsdag aften bliver de gammeldags kælke trukket ud af garagen for at vise, at også de kan stå den slingrende distance.

I Ischgl er der kælke nok til et helt kontinent. Her ses Nortlander-guiderne Rikke og Jakob ifærd med at udvælge den perfekte kompagnon.

Arrangementet starter ved bunden af Silvrettabahn liften A1, som er den sydligste lift i byen.

Billetsalget varer fra kl. 19:00-20:30 og for en standardpris på 21,5 euro (11,5 euro for børn) kan du her erhverve dig en éngangsbillet som giver adgang til liften op på bjerget samt lån af en kælk som udleveres af personalet på toppen.

Unge under 17 år, ledsaget af en voksen, har fri entre til liften.

Dit almindelige liftkort gælder desværre ikke på disse aftener og det er derfor svært helt at undgå at skulle stå i kø. Med andre ord: dette arrangement er yderst populært!

Her ses Ischgls officielle kælkerute. Den går på kryds og tværs af nogle af de dagligt benyttede skipister.

Kælkeruten starter fra knudepunktet Idalp i 2300 meters højde og snor sig således 950 højdemeter nedad mod byen.

Pisten du kører på er delvist oplyst, og på vejen op med liften kan du ane de mange deltagere under dig, der som små regndråber mod et vindue farer derud af og trækker spor efter sig.

Undervejs mod toppen mærker du adrenalinen hobe sig langsomt op i kroppen og spændingen er næsten ikke til at bære, når du første gang sætter dig på din kælk, og gør dig klar til at suse afsted.

Nortlander-guide Jakob gør sig klar til at drøne afsted. Fælles besked til gæsterne: Husk at lukke alle jeres lommer!

Ischgls pister er brede og overskuelige, og kælkeruten er ingen undtagelse, når det kommer til præparering og markering af ruten.

De store projektører gør det let at se, hvor du skal køre og selv om der er et par mørklagte strækninger undervejs, er der aldrig langt til næste lysindfald.

Du kører (som du kan se) på en “gammeldags” trækælk. Slebne stålkanter på undersiden gør, at du får hurtig fart.

Der er ingen styrehåndtag eller bremser, blot et ubrugeligt reb til at holde fast i, og du lærer dermed hurtigt hvordan din vægtfordeling og orientering er essentiel i jagten på at køre det perfekte løb.

Lige i starten kan det godt føles lidt svært at styre sin kælk, men efter et par sving vil du hurtigt fornemme hvad der virker for dig og hvad som ikke gør.

For mig personligt virker det bedst med højre hånd bagerst på højre side af kælken: Skal jeg til højre trykker jeg med min vægt, og skal jeg til venstre trækker jeg med min vægt.

Fødderne frem for kælken har også stor betydning for, hvordan du drejer og svinger.

Ved lave temperaturer og nypræparerede pister kan ruten godt være glattere end normalt og det er her vigtigt, at du har et par sko på med en ordentlig hæl, så du virkelig kan slå bremserne i - hvis det skulle blive nødvendigt.

Personalet frabeder, at du benytter dig af skistøvler, både fordi de er tunge at få i ryggen hvis du skulle komme ud for et uheld, men også fordi det er svært at have følingen med sig i et par støvler som er støbt i massivt plastik.

Skulle du være uheldig at vælte med din kælk, er det vigtigt at du hurtigt springer ud til siden, så du ikke pludselig ligger som forreste mand i et harmonika-sammenstød.

For det er ingen hemmelighed at folk kører stærkt og ofte overhaler hinanden!

Det er vigtigt at du iklæder dig varmt tøj som kan tåle lidt sne.

Vi anbefaler skibukser, skijakke, handsker, støvler, hjelm og goggles.

Endvidere er det en god idé, hvis du har en windbreaker eller anden form for beklædning, som kan tildække ansigt og hals.

Det kan være ret så koldt, når du suser ned ad bjerget med fart, og der kan desuden sprøjte sne op i ansigtet på een hvis man kører lige bagved hinanden.

Det kan ikke undgås, at du ser smil og latterudbrud for enden af pisten, hvor folk én efter én hopper af kælken og ryster sne og is væk fra sko og bukser.

Her står personalet klar og indsamler alle kælkene bag på en vogn som efterfølgende transporteres op til start stedet igen.

Når vi har gæster med os på denne tur slutter vi tit gerne af med en drink eller to på baren Freeride, som ligger ganske tæt på - mellem de to store hovedlifter Pardatschgratbahn og Fimbabahn.

Her er en hyggelig og afslappet stemning og du kan desuden slå søm i stub!

Hvis stemningen er for det tager vi som regel videre herfra ud i Ischgls mangfoldige natteliv.

Her ses Victor, Rikke og jeg sammen med tre af vores hyggelige gæster, Therese, Martin & Mathias i uge 3.

Er du til fart, spænding, udfordring og sne?

Så bør du overveje et smut forbi Ischgls kælkepist - vi er i hvert fald altid klar på en ekstra tur!