nortlander_skier_1600x992

Nortlander blog

Ischgl - afterski, 4S’er hoteller og Sir Elton John

Udgivet af Christina Søndersted den 09-01-17 12:18

Ischgl er en lille kompakt by i Tyrol, Østrig, som byder på meget mere end det klassiske udbud af ski og afterski.

Jeg vil faktisk gå så langt at sige, at byen byder på meget mere, end du aner!

Medmindre du tilfældigvis selv har været guide dér - eller måske har boet dér. ;)

Det er ikke fordi, det er en stor by. Det er det bestemt ikke! Du kan gå fra ende til anden på 15-20 minutter, men alligevel rummer byen tusindvis af muligheder.

Der er alt fra vilde, lækre gourmetrestauranter til små lokale spisesteder.

Der er fancy natklubber, hyggelige barer og fede afterski-steder!

Ischgl by nightIschgl by night

Noget, der virkelig er markant fremtrædende her i Ischgl, er antallet af mænd...
Det er helt vildt!

Min egen subjektive vurdering er, at det har noget at gøre med den vilde afterski, byen udbyder: generelt byens festlige vibe... Ischgl går også under navnet ”Østrigs Ibiza”!

Et relativt sobert billede fra nattelivet i IschglEt relativt sobert billede fra nattelivet i Ischgl

4S’er-hoteller og russere

Hotellerne her i byen bærer præg af, at man i Ischgl går op i at vise, hvor mange penge der bruges. Du kan finde flotte, vilde femstjernede hoteller – og så er der de hoteller, der har fire stjerner og et S.

Rygtet siger, at et par af disse 4S’er hoteller i virkeligheden er femstjernede. Men fordi der kommer mange russere til Ischgl (som kun vil bo på femstjernet), og fordi at ingen vil have russerne boende, så ”nedgraderer” hotellerne sig selv og laver et S i stedet for den sidste stjerne.
Vi bebrejder dem ikke noget! Russerne er vanvittige på ski og fylder som et ondt år!

Der er selvfølgelig også helt almindelige pensionater og hoteller i Ischgl, men alt i alt er standarden rigtig fin – selv på de billigste indkvarteringer.

hotel Salnerhof et 4S-hotel i IschglHotel Salnerhof - et 4S-hotel i Ischgl.

Det vildeste liftsystem og lækre pister

Liftsystemet her er helt vanvittigt!

Det er det nyeste af det nye, og der skal hellere være en lift for meget i terrænet end en for lidt.

Faktisk sælger Ischgl ofte sine ”gamle” lifte videre til både Frankrig, Italien, Norge og Sverige. Der bliver virkelig postet penge i, at byen lever op til en vanvittig høj standard.

Pisterne er også super lækre – vi har 238 km pister, der dækker over både Østrig og Schweiz.

Det er stadig sjovt at tænke på, hvor mange gange om ugen man ligger og pendler frem og tilbage mellem de to lande.

En lille detalje at lægge mærke til her er enten pist-numrene eller pælene langs pisten. Alle pister med nummer 60 eller derover er i Schweiz, mens de fra 59 og under er i Østrig. Derudover kan man kigge på pælene langs pisten; er de rød/sorte, er man i Schweiz, mens de helt røde pæle indikerer, at man er i Østrig.

Ischgl er i dag et af Østrigs mest populære skisportssteder, men går man bare ca. 50 år tilbage i tiden, var der ikke meget, der tydede på, at den lille bondeby Yscla skulle blive til, hvad det er i dag.

Pistesystemet i Ischgl - det er top-notchPistesystemet i Ischgl - det er top-notch!

Sir Elton John approves!

Noget Ischgl er særligt kendt for er et helt specielt event, der bliver afholdt to gange årligt. Det er den store Top of the Mountain koncert, som startede tilbage i 1995. De får nogle af de vildeste navne hertil, og så bliver der holdt koncert oppe på Idalp, som er det mest centrale sted på pisten. Der kommer to forskellige navne; ét til sæsonåbning og ét til sæsonafslutning.

Det var selveste Sir Elton John der i sin tid åbnede den første koncert nogensinde, og siden har kæmpe navne som George Michael, Mariah Carey, Katy Perry, Beach Boys, Robbie Williams og mange andre spillet her.

Af de seneste kunstnere kan nævnes Beach Boys, som åbnede sæsonen i November 2015, og Muse, der lukkede sæsonen med et brag i foråret 2016.

Du kan se al information om Top of the Mountain og fuld event-kalender på Ischgl’s website

Sir Elton John til Top of the Mountain i IschglSir Elton John til Top of the Mountain i Ischgl

Muse Top of the Mountain 2016Muse - Top of the Mountain 2016

Beach Boys til Top of the Mountain november 2015

Beach Boys til Top of the Mountain november 2015

Ischgl er alt i alt et fantastisk skiområde, og I skal glæde jer til at opleve denne perle. Jeg har i hvert fald tabt mit hjerte.

Blevet inspireret? Hop ind og tjek vores rejser til Ischgl ud hér!

Eller måske vil du rejse endnu billigere?

Så tjek vores afbudsrejser, bl.a. til Ischgl lige hér, men vær opmærksom på, at de ryger hurtigt!

Christina Søndersted, Nortlander guide i Ischgl 2015/16

Kategorier: Apres-ski, Ischgl, Østrig, Afterski

Nortlanders skiblog

Skiferie, need-to-knows og gode råd

Her på bloggen finder du alt lige fra tips og gode råd, guides til forskellige destinationer, billigste afterskisteder, snestatistikker... Med andre ord finder du alt det, du har brug for at vide før, under og efter din skiferie.

Har du en god idé til et emne eller tema, så send en mail til info@nortlander.dk - Så gør vi, hvad vi kan for at leve op til dine ønsker. 

God læselyst! 

    Nyeste blogindlæg