nortlander_skier_1600x992

Nortlander blog

La Rosière - Frankrigs skjulte perle

Udgivet af Frederik Juul Leth-Sørensen den 21-06-18 12:35

La Rosière er en fantastisk lille perle i de franske Alper. Modsat mange af de andre franske destinationer, er La Rosière ikke forpestet med turister. Dog er der faktisk mange franskmænd, der vælger at slå et smut forbi La Rosiere om vinteren for at stå på ski.

Men det skal du ikke lade dig skræmme af…

La_Rosiere2

Franskmændene i La Rosière elsker nemlig udefrakommende turister! De skal nok tage sig godt af dig på din skirejse. De vil jo også gerne have, du kommer tilbage en anden gang.

Når det så er sagt, er jeg til gengæld ret sikker på, at når I først har været her én gang, har I også lyst til at vende tilbage uanset hvad.

Where to ski…

San Bernardo ”is the place to be”. Der er selvfølgelig nogle pister, jeg synes er federe end andre. Men sådan vil det jo altid være. Er I heldige, og der er faldet godt med sne, har området nogle fantastiske ture som går ned gennem skovene som ligger i La Rosière.

Min all-time favorite er Fontaine Froido. Det er en ubeskrivelig smuk tur, som tager dig helt ned til 1.100 meter via en lang rød pist, som går gennem træer og skov. Det bedste er dog, at der ikke er særlig mange, der faktisk ved, at pisten overhovedet findes. Så du kan stort set næsten altid få den helt for dig selv…Den synes jeg klart, du skal lede efter, når du kommer til La Rosière.

Men der er selvfølgelig også andre fede pister.

En anden perle er Marmottes. Det er en bred piste med en god naturlig hældning, hvilket betyder at I stadig har mulighed for at udfordre jer selv. Heller ikke her er der vildt mange mennesker, og du har mulighed for at øve alt lige fra korte til brede sving, fart og teknik!

Det er helt perfekt…

Psst... Bestil din skiferie til La Rosiere her...

Bliver du træt af Frankrig, så ta’ til Italien…

Den bedste ”gimmick” ved at vende snuden mod La Rosière er, at du kan stå på ski til La Thuile i Italien.

La Rosière er beliggende i den sydøstlige del af Frankrig, hvilket betyder at I har mulighed for at stå på ski både i Frankrig og Italien i San Bernado strædet. Det er der mange der glemmer, og derfor er hele området en lille hemmelig juvel.

Og her er pisterne nærmest endnu bedre…

Pisterner på den italienske side er lidt mere avancerede og tilbyder et lidt mere varieret skiløb. Så det betyder, at du på den italienske side har mulighed for at blive udfordret – både som nybegynder og skiverdensmester.

When the day is over…

Når dagen er ovre, og benene er brugte, skal der være plads til en bette drink til svælget.

Det kan du selvfølgelig også få i La Rosière…

Jeg vil anbefale dig at tage et smut forbi Le Comptoir, som er en hyggelig bar præget af god stemning og glade dage, og som også viser sport på deres tv-skærme. Her kan du få alt lige fra sodavand, kolde øl, kaffe, drinks…

Eller bare postevand.

Desuden er der live-musik hver onsdag, hvis man ellers er til den slags hygge…

La_rosiere

Where to eat… 

Min yndlingsrestaurant i La Rosière ligger oppe på bjerget og hedder Den Røde Hjort. Den har områdets absolut klart flotteste solterrasse med udsigt over Alpelandskabet.

Inden du bestiller frokosten, kan du med god samvittighed bestille et glas Aperol Spritz

Bevæger du dig længere op i terrænet, bør du stoppe ved det gamle fort og nyde udsigten med en hjemmebragt øl eller cola.

Om aftenen skal du jo også have noget at spise. En af de mest populære restauranter i byen er restauranten kaldes L’Estam. Her får du lokale franske retter lige fra raclette til fondue, ost og kød i alle former!

Til slut kan jeg kun sige, at la Rosière er et dejligt sted med masser af mulighed for godt skiløb uanset, hvor du ligger henne niveaumæssigt!

Kategorier: Frankrig, La Rosiere

Nortlanders skiblog

Skiferie, need-to-knows og gode råd

Her på bloggen finder du alt lige fra tips og gode råd, guides til forskellige destinationer, billigste afterskisteder, snestatistikker... Med andre ord finder du alt det, du har brug for at vide før, under og efter din skiferie.

Har du en god idé til et emne eller tema, så send en mail til info@nortlander.dk - Så gør vi, hvad vi kan for at leve op til dine ønsker. 

God læselyst! 

    Nyeste blogindlæg