nortlander_skier_1600x992

Nortlander blog

10 gode råd til den ultimative skidag i St. Anton (part 1)

Udgivet af Kim Just-Andersen den 30-05-14 09:00

Er du typen, som elsker at stå på ski og bare ikke kan få nok?

Jeg kender en tur i Arlberg skiområdet, som du vil elske.

Turen jeg taler om er lidt over 45 kilometer lang, spreder sig over fem byer og byder på noget af det (måske) bedste og mest varierede skiløb i Østrig.

Området er så godt, at de fleste af Europas kongelige familier hvert år vælger at holde deres skiferie netop her.

St. Anton → St. Christoph → Zürs → Zug → Lech → Zürs → St. Anton

Der er selvfølgelig tale om turen fra St. Anton til Lech og tilbage igen.

Tidligere i år udfordrede jeg en lille gruppe af Nortlanders gæster til at tage turen med mig.

Det eneste krav var, at vi skulle nå hjem til Mooserwirts åbning kl. 15.30 – ellers var udfordringen ikke fuldført.

Jeg må advare imod fantastiske billeder, men hvis du ikke er bange for at blive fristet, kommer der her en historie baseret på virkelige hændelser – du kan jo bruge den som guide, hvis du skulle komme forbi en dag.

HINT: Skulle du blive fristet, så er der selvfølgelig også råd for det.
Klik her og få hjælp til at finde din skiferie til St. Anton.

Det er svært at få armene ned efter sådan en dag

Det er svært at få armene ned efter sådan en dag...  

9.00: Afgang fra bunden af Galzig

På det her tidspunkt har lifterne allerede været i gang i små 15 minutter, så du kan nok forstå, at vi allerede er bagud i forhold til at nå hjem i tide. Heldigvis er (næsten) alle kommet til tiden, så vi kan komme af sted og i gang med en begivenhedsrig dag. Der var selvfølgelig nogle enkelte piger, som vidst nok havde lidt problemer med føntørreren – men det får vi selvfølgelig hentet i løbet af dagen (og jeg nævner ingen navne, Charlotte). Galzigliften får hurtigt og sikkert ført os op i 2.055 meters højde, hvorefter turen går ned af piste blå 8 mod St. Christoph. Mens vi venter på pigerne, nupper vi lige et gruppebillede

Mens vi venter på pigerne, nupper vi lige et gruppebillede.  

TIP: Når du stiger ud af liften, skal du gå lige frem og så til venstre. Så slipper du for at stave dig rundt om bygningen med dine ski på – det er der ingen grund til at bruge kræfter på.

Turen ned til St. Christoph giver dig fornemmelsen af, hvad der er i vente i dag. Pisten er de fleste steder stor og bred med en behagelig hældning, så selv de mest usikre føler sig som verdensstjerner. På vejen ned til byen kører vi forbi et af de bedre spisesteder i Arlberg området - Hospiz Alm - som med sin kæmpemæssige terrasse lige ud til pisten, tilbyder hurtig og god mad, inden du fortsætter din dag. Det er der dog ikke tid til i dag…

Arlberg Hospiz Hotel med den østrigske sol i ryggen

Arlberg Hospiz Hotel med den østrigske sol i ryggen.  

9.40: Historien om broderskabet

Kort efter Hospiz Alm rammer vi St. Christoph by, hvor vi holder til højre for at komme over vejen og til liften, som igen skal få os op i højderne. I lige præcis denne lift skal den gode guide selvfølgelig fortælle historien om broderskabet i St. Christoph, som vidst nok strækker sig helt tilbage til 1400-tallet. Det siges faktisk, at broderskabet er ældre end frimurerne. Historien går således: Lang tid før man kendte til begreber som velfærdsstat og sociale sikkerhedsnet, fik en svinefarmer ved navn Heinrich den idé at starte et hospice, som skulle hjælpe vildfarende og nødstedte rejsende i det enorme og til tider ufremkommelige Arlberg bjergpas. St. Christophs ca. 600 år gamle vinkælder

St. Christophs ca. 600 år gamle vinkælder. Da nyheden om dette initiativ nåede Vatikanet blev paven efter sigende så imponeret, at han lod Heinrich oprette et kristent broderskab, som skulle fortsætte dette arbejde med at tilbyde ly til nødstedte rejsende, men derudover skulle broderskabet også yde hjælp til familierne af de mænd, som hvert år mistede livet i bjergene.

Du kan blive medlem af et af verdens ældste broderskab

I dag har broderskabet over 17.000 medlemmer og er et af verdens ældste. Organisationen bag er i dag en velgørenhedsorganisation, som yder hjælp til efterladte børn – dets medlemmer tæller blandt andet mange af de kongelige familier i Europa.

TIP: Du kan også blive medlem. Hver torsdag afholder broderskabet optagelsesceremoni, hvor man for et mindre beløb kan blive en del af den gode sag. Du finder broderskabet ved Arlberg Hospiz Hotel – de har forresten en imponerende vinkælder, som går helt tilbage til de tidlige år – det er helt bestemt et besøg værd.

 

9.50: Vi drejer til venstre og følger sort 10

Historietimen er forbi, og vi skal igen koncentrere os om skiløbet. Efter liften har smidt os af, drejer vi derfor til venstre og fortsætter ned af sort 10, som på det her tidspunkt er helt perfekt. Den kan blive lidt puklet i løbet af dagen, men klokken lidt i 10 om morgenen er den en fornøjelse at køre på. Den er ikke særlig lang og det er heldigvis de færreste, som ikke kommer ned i live :) For enden af pisten drejer vi endnu en gang til venstre og så er det altså med at holde farten, hvis du ikke vil stave dig frem til den næste lift – her går det nemlig en smule op ad bakke. Husk, du skal holde til højre og ikke fortsætte ned ad blå 11.

TIP: Hvis du føler dig sikker på dit skiløb, kan du sagtens rette skiene ud halvvejs nede af den sorte 10’er. Så slipper du for at skulle bruge stavene.

 

10.05: Schindler Spitze i 2660 – udsigten fås ikke bedre!

Det der følger nu er skiløb i verdensklasse. Turen herfra og til vi stopper næste gang strækker sig over pisterne rød 14 og blå 17 – sidstnævnte er uden sammenligning den bedste i området, hvis du elsker store brede boulevarder, som bare fortsætter og fortsætter. MEN det kan mærkes i benene. Udsigten over Schindler Spitze i 2660 meters højde

Udsigten over Schindler Spitze i 2660 meters højde. Turen ned kan nuppes i mange eller få bidder, men jeg vil næsten sætte mit gode navn på, at du ikke kan tage den i et hug. Uanset hvad, så er det en tur, som skal nydes. Den hurtige skiløber kan vel klare turen på 10-20 minutter, mens hyggeløberen er godt 40 minutter undervejs.

TIP: Hvis du har mod på at prøve kræfter med off-piste kørsel, kan du gøre det sikkert langs blå 17. Her kan du køre langs med pisten stort set hele vejen til bunden.

 

10.25: Fra Valfagehr går den nye Flexenbahn fra St. Anton til Zürs

I næste uge fortsætter turen med den berømte og berygtede "Der Weisse Ring" i skibyerne Zürs, Zug og Lech... Hvis du allerede nu kan mærke det i benene, men ikke ved, hvor du skal starte, så klik her og få hjælp til at finde din skiferie til St. Anton.

Kim Just-Andersen
Marketing Manager, Danmark (tidligere guide i St. Anton)

P.S. Hvis du kender en anden tur, der kan slå den her, så del den med os i kommentarfeltet.

Kategorier: Østrig, St. Anton

Nortlanders skiblog

Skiferie, need-to-knows og gode råd

Her på bloggen finder du alt lige fra tips og gode råd, guides til forskellige destinationer, billigste afterskisteder, snestatistikker... Med andre ord finder du alt det, du har brug for at vide før, under og efter din skiferie.

Har du en god idé til et emne eller tema, så send en mail til info@nortlander.dk - Så gør vi, hvad vi kan for at leve op til dine ønsker. 

God læselyst! 

    Nyeste blogindlæg