Vejen til en skiløber og snowboarders hjerte går jo gennem nyfalden sne, men selv den største powpow-elsker skal holde tandhjulene i gang og tanke nyt brændstof på.

Når man nu alligevel skal have lidt ekstra energi indenbords, så kan man jo lige så godt spise godt, og det gør man som udgangspunkt altid i Livigno!

Bresaola, parma, speck, salami... Løber din mund også i vand?

Ikke et ondt ord om den klassiske og velsmagende spaghetti bolognese, men hvis du tilfældigvis skal til Livigno, så hvorfor ikke prøve nogle af specialiteterne fra Valtellina-området?

Sciatt

‘Sciatt’ betyder tudse på den lokale dialekt, og retten har fået sit navn, fordi køn er den ikke. Lad dig endelig ikke snyde - dette er min personlige favorit!

Kort fortalt, så er det friturestegt ost - bare noget mere fancy end dem man køber på McDonalds (ikke at de ikke også er gode). Disse er lavet med kærlighed og af en dej af øl og grappa. Det er en forret og en tung en af slagsen, så man kan sagtens dele en enkelt platte hvis man er to.

Netop fordi det er en lidt tung ret, så er den intet mindre end perfekt dagen efter en lidt hård after ski eller efter lidt for meget vin.

Sciatt serveret på en bund af rucola.

Pizzoccheri

Jeg er selv typen, der spiser med øjnene og denne ret skreg heller ikke just mit navn, da jeg så den første gang.

Heldigvis så blev min fordom gjort til skamme, og pizzoccheri er bestemt en pastaret man skal smage, når man kommer til Valtellina-området.

Det er en pasta baseret på 80 % boghvedemel og 20 % hvedemel. Pastaen bliver typisk blandet sammen med savoykål, kartofler, en masse smeltet Casera-ost, hvidløg, salvie og selvfølgelig parmesan.

Det er et måltid, der mætter og selvom den kun går under kategorien “pasta”, så behøver jeg som dansker altså ikke flere retter end denne. Fordi den er lidt tung, så er den perfekt som frokost efter en hel formiddag på pisten (og efterfølgende eftermiddag).

Boghvedepasta med savoykål, kartofler, en masse smeltet Casera-ost, hvidløg, salvie og parmesan.

Bresaola & Casera-ost

Bresaola, det lufttørret, saltet kød, de fleste kender, og som vi betaler i dyre domme for i Danmark, er oprindeligt her fra Valtellina-området. Som alt andet italiensk mad, så smager det bare bedst i Italian.

Sammen med den valtellinske ost Casera (som også bliver brugt til egnsretterne Sciatt og Pizzoccheri) er dette absolut en "antipasto", man ikke vil fortryde, at man satte tænderne i.

Besaola og Casera-ost.

Polenta Taragna & Sausages

Polenta er et hit i Valtellina og ‘polenta taragna’ var en af de første af slagsen i området. Navnet ‘taragna’ kommer at det italienske ord ‘tarare’, som betyder kalibrere/blande noget sammen - netop fordi det vigtigste under tilberedningen af en polenta er at røre og sørge for, at polentaen ikke brænder fast.

Jeg er egentlig ikke selv den store fan af polenta, eller det troede jeg ikke at jeg var, men lige præcis den her valtellinske udgave af en polenta med boghvedemel, fremfor almindelig majsmel, gør altså et eller andet godt for retten!

Til retten får man også serveret pølser til - det lyder måske lidt kedeligt, men hvis du allerede nu tænker på en dansk, rød hotdog-pølse, så skal du tænke om. Der er MEGET mere gods i pølserne i Livigno, og de er lavet af kærlighed og i hænderne, så tro det eller ej... pølserne hernede er faktisk en delikatesse.

Slinzega

‘Slinzega’ har dét tilfælles med bresaola, at det er lufttørret kød fra Valtellina. Den store forskel skal findes i, at kødet skæres ud i noget mindre stykker og smager af noget mere end bresaola. Der går rygter om, at de i gamle dage lavede det på hestekød, men nu til dags bliver de primært fremstillet af okse-, hjorte-, og svinekød.

Normalt bliver kødet krydret med kanel, nelliker, peber, hvidløg, laurbærblade og lagt i rødvin.
Slinzega er noget man spiser som en “antipasto” - altså retten før pastaen eller din hovedret.

Slinzega - lufttørret kød.

Livigno er selvklart utrolig stolte over deres egnsretter, så du finder dem på de fleste større restauranter.

Flere af restauranterne tilbyder sågar en decideret platte, hvor du får lov til at smage slinzega, bresaola og sciatt på én og samme tid - vær dog opmærksom på, at de nogle gange kun vil forberede denne platte, hvis man er min. 2, der bestiller.

Ellers skal der ikke herske tvivl om, at ud over Livigno er et sandt skiparadis, så er maden også så god, at den skam også stemplet 'paradis' værdig.

Jeg har med vilje ikke skrevet en pizza på, og det er af den grund, at ALLE pizzaerne hernede er fantastiske! Du kender det selv - en rigtig god pizzabund er ikke noget, du finder på alle gadehjørner i Danmark på trods af, at det bugner med pizzeriaer, men i Livigno…

Her får du pizza for alle penge, og så er det jo intet mindre end skønt, at vide, at du ikke skal betale mere end 6 - 7 € for en VIRKELIG god pizza.

Jeg kunne fortsætte med at skrive side op og side ned om den appetitlige mad i Livigno, men nu er jeg selv blevet sulten, og jeg vil gå et smut til byens bedste pizzaeria: Bait Dal Ghet.