nortlander_skier_1600x992

Nortlander blog

Den ultimative måde at afslutte en skidag i Bad Gastein på

Udgivet af Jacob Larsen den 17-08-15 11:45

Har du lyst til en lidt anderledes eftermiddag og/eller aften på din skiferie end et kortspil i lejligheden eller den vanlige afterski?

Så har Bad Gastein nogle helt unikke muligheder at tilbyde dig som både omhandler kærlighed til sjæl og ømme ben og en mulig tom (i bedste fald helt fuld) pengepung.

Med godt ømme ben efter dagens skiløb, skal du nemlig tage ned i byens Felsentherme og forkæle dig selv.

Dette er et spacenter/svømmehal, som er opvarmet af de varme kilder som går under byen, dette gør at vandet er uden klor og 36 grader varmt, og så bliver vandet sågar skiftet ud hver dag.

Felsentherme i Bad Gastein.

Efter en 3000-års rejse gennem en masse lag af sten i Hohe Tauern-bjergene, kommer det termiske vand boblende op til overfladen fyldt med værdifulde mineraler.

Du har bl.a også mulighed for at få diverse massager, og andre wellness-behandlinger, så kroppen er helt klar til de næste dage i sneen.

Jeg kan anbefale dig, at du prøver at svømme indefra og ud i deres udendørsswimmingpool, når der stadig ligger sne på kanten, derfra kan du ligge og kigge op på bjerget og alle pisterne.

Det er ikke noget du lige har mulighed for i Danmark, så nyd det!

Efterfølgende skal du tage ned i en af byens ældste bygninger, her ligger der et kasino, samt en cocktailbar/restaurant i kælderen.

Denne restaurant og bar hedder Ginger n’Gin.

Udover at lave noget af byens bedste mad, har de et ekstremt stort udvalg af gin – som i et virkelig skørt, stort udvalg.

Læs også " Mine 3 favoritrestauranter i Bad Gastein serverer ikke kun østrigsk mad…", hvis du gerne vil have nogle gode alternativer til Ginger n'Gin og typisk østrigsk mad.

De har en hel reol med mere end 150 forskellige flasker gin, som alle har sin helt specielle smag og karakter.

En flaske gin er ikke bare en flaske gin.

En gin er ikke bare en gin!

Det er under disse forhold, og med hjælp fra bartenderne, at du virkelig kan smage forskel på alle de forskellige slags gin, da der bliver kælet for hver en enkelt gin og tonic, eller cocktail du bestiller.

Efterfølgende kan du gå i casinoet, hvor du kan spille og hygge dig resten af aftenen, inden du tager tilbage til hotellet eller lejligheden – forhåbenligt med lommen fyldt med guld.

Kasino i Bad Gastein.

I god østrigsk stil kan man kombinere sin kasino-oplevelse med en schnitzel for selvfølgelig har kasinoet en ”Schnitzel Royal & Casino”-pakke.

Der ligger kun 12 casinoer i hele Østrig. Derfor er det helt unikt at Bad Gastein, som skisportsområde har sit helt eget kasino at tilbyde til deres gæster i byen.

Som du kan læse, så har Bad Gastein også andet at tilbyde dig en ”bare” skiløb.

Som en af de få af vores destinationer kan du få både Therme-, Gin og Kasino-oplevelser med hjem i rygsækken, hvis du tager til Bad Gastein.

Det er da slet ikke så ringe, hva’?

Jacob Larsen: Nortlander-guide i Bad Gastein 2014/15

Kategorier: Bad Gastein, Østrig

Nortlanders skiblog

Skiferie, need-to-knows og gode råd

Her på bloggen finder du alt lige fra tips og gode råd, guides til forskellige destinationer, billigste afterskisteder, snestatistikker... Med andre ord finder du alt det, du har brug for at vide før, under og efter din skiferie.

Har du en god idé til et emne eller tema, så send en mail til info@nortlander.dk - Så gør vi, hvad vi kan for at leve op til dine ønsker. 

God læselyst! 

    Nyeste blogindlæg