Har du lyst til en lidt anderledes eftermiddag og/eller aften på din skiferie end et kortspil i lejligheden eller den vanlige afterski?
Så har Bad Gastein nogle helt unikke muligheder at tilbyde dig som både omhandler kærlighed til sjæl og ømme ben og en mulig tom (i bedste fald helt fuld) pengepung.
Med godt ømme ben efter dagens skiløb, skal du nemlig tage ned i byens Felsentherme og forkæle dig selv.
Dette er et spacenter/svømmehal, som er opvarmet af de varme kilder som går under byen, dette gør at vandet er uden klor og 36 grader varmt, og så bliver vandet sågar skiftet ud hver dag.
Du har bl.a også mulighed for at få diverse massager, og andre wellness-behandlinger, så kroppen er helt klar til de næste dage i sneen.
Jeg kan anbefale dig, at du prøver at svømme indefra og ud i deres udendørsswimmingpool, når der stadig ligger sne på kanten, derfra kan du ligge og kigge op på bjerget og alle pisterne.
Det er ikke noget du lige har mulighed for i Danmark, så nyd det!