Der findes kun ét firma, som kan stable et sådan Freestyle-event på benene og det er Red Bull, og det går ikke stille for sig når de indtager byen i Bad Gastein.
Jeg var så heldig at opleve det med egne øjne i 2015, og vil nu dele min oplevelse med dig - jeg tør godt afsløre, at hvis du ligesom jeg bliver vildt fascineret af disse unge mennesker, som kaster sig hovedkulds ud over det ene hop efter det andet... Så er dette noget for dig!
Red Bull Playstreets, hedder denne konkurrence, som foregik for sjette gang i Bad Gastein i 2015, og som underholder Bad Gasteins mere end 12.000 besøgende.
Freestyle skiing kan om 10 min. opleves under urbane rammer i Spa-byen Bad Gastein. Livestream på http://t.co/VxQQ1YIkQL #playstreets
— Red Bull Danmark (@redbulldanmark) February 14, 2015
Det er ikke uden grund, at Bad Gastein i dette tidsrum bliver kaldt “the world’s slopestyle Mecca”.
Selve konkurrencen er egentlig meget simpel og den gode nyhed her for dig er, at det er helt gratis at overvære.
Red Bull bygger en bane fra toppen af byen, til bunden af byen, med rails og kickers.
De bruger 110 kubikmeter træ, 19.000 skruer og 2660 kubikmeter sne, der bliver kørt i lastbiler fra sportgastein ind til byen, for at bygge banen. De begynder faktisk allerede byggeriet af banen i december - altså to måneder før eventet finder sted.
Derefter inviterer de 16 af deres egne (bedste) riders, som i 2015 bl.a. var, Jesper Tjäder, Andri Ragettli, Jeremy Pancras, Russ Henshaw, Elias Ambühl (Vinder af Frostgun 2015) og Øystein Bråten.
Sidstnævnte vandt faktisk i 2015, men ja, det er altså verdenseliten inden for freestyle skiing.
Udover det er ekstremt prestigefyldt at vinde, så får vinderen tilmed sin egen stjerne på Red Bulls egen “Red Bull PlayStreets Walk of Fame”.
Der bliver ikke lavet de største tricks, som til f.eks. et big air event, men da dette er en urban slopestyle bane, er der ingen plads til fejl.
Der stilles store krav til alle riders’erne, som yder deres bedste, for at imponere dommere og tilskuere, der står langs hele banen.
Hele ugen kulminerer lørdag med de store finaler, men der udover finalerne er ugeprogrammet fyldt med Red Bull fester, popup barer og shops og træning fredag eftermiddag.
Mange ord kan beskrive dette event, men bedst er nok denne video, Jesper Tjäder har optaget under eventet:
Så skal du på skiferie, og godt kunne tænke dig at opleve noget helt unikt, så er det helt sikkert værd at besøge Bad Gastein i uge 7 eller 8 hvor Red Bull Playstreets er i byen.
Oystein Braten vinder Red Bull Playstreets 2015 med en millimeter over Andre Ragletti. Kæææææmpe højt niveau! #playstreets — Red Bull Danmark (@redbulldanmark) February 14, 2015
Jeg håber, at vi ses i Bad Gastein - også selvom det måske ikke lige ramler ind i dette fantastiske event.