På en helt almindelig dag er det ganske normalt at møde folk iført lederhosen - du finder dem i alt fra restauranter, barer til sportsforretninger og skiudlejninger.
Vi guider, Louise og Philip, valgte derfor at drage på eventyr en dag i form af en gåtur, hvor vi skulle ud og fotografere en masse lederhosen i Saalbach.
Under vores gåtur mødte vi så fantastisk mange, glade mennesker som vi alle fik en god snak med - og jeg lover dig, vi fik også grinet en del!
Jeg tænker, at jeg ikke behøver at uddybe for dig, hvad lederhosen er? Det ord har vist både du og jeg hørt mere end én gang...