Banner Picture

Nortlander blog

Frederik Larnkjær

Senest blogindlæg

Skisafari: En guidet skidag i Tignes

Udgivet af Frederik Larnkjær den 17-09-14 09:18

Skiområdet i Tignes er et af de absolut bedste, der findes i hele Europa. Det byder på mange seværdigheder og gode udsigtspunkter. Derudover er det også et kæmpestort område.

Hvis du ikke er helt sikker på, hvordan en god skidag skal sammensættes hernede, så lad mig komme med et forslag. Tag med på min skisafari lige herunder!

Toppen af verden

Du starter dagen med at tage det berømte tog, Funiculair-liften (se videoen længere nede i artiklen). Toget åbnede i 1989, og tager dig hele 900 meter op af bjerget på bare 6 minutter. Tag herefter kabineliften op til hele 3.456 meters højde til toppen af Grand Motte.

Den smukke udsigt over skiområdet i Tignes

Skiområdet i Tignes og Val d'Isère hedder L'Espace Killy, og bliver af mange betragtet som et af verdens bedste.

Når du er her, har du det som om du står på toppen af verden. Du kan se laaaangt forbi Val d’Isere til den ene side, og ligeså langt til den anden side. Det er en ret speciel følelse.

Læs mere

Kategorier: Tignes, Val d'Isere, Frankrig

3 grunde til at Espace Killy er verdens bedste skiområde

Udgivet af Frederik Larnkjær den 08-08-14 17:42

De franske alper har mange gode skiområder, men der er et, der adskiller sig fra dem alle. Espace Killy! Dette område er noget helt specielt.

Med over 300 km skiterræn fra den højeste gletsjer til den laveste og mest mystiske dal, kan du ikke blive skuffet! Her er der tre grunde til, hvorfor du er nødt til at besøge Espace Killy.

Skiløb for alle i Espace Killy

Når du skal stå i Espace Killy, kan du enten tage dertil fra Tignes, via La Daille eller Val d’Isere og du kan endda tage helt til Le Fornet.

Du kan vælge alt fra de hyggeligste og mest stille og rolige grønne pister til udmattende og upreparerede sorte bakker.

Grand Motte er den højeste top, hvor du med kabinelift kommer helt op i 3456 meters højde! Her møder du en af de to gletsjere, som Espace killy har at byde på.

Herfra kan du opleve noget rigtig spændende skiløb, og udsigten vil være noget af det mest imponerende, du længe har set.

Skulle vejret dog vise sig ikke helt at være med dig, og er sigtbarheden lidt sløj højt oppe, er dette ikke et problem.

Så skal du bare tage turen fra Le Lac ned til Les Brevieres, eller køre i området omkring La Daille blandt skove og træer, så er sigtbarheden straks meget bedre.

Ser det her ikke fristende ud

Området byder også på fremragende offpist muligheder. Er du ikke helt sikker på området selv, kan du bare booke en guide.

De kender det som deres egen baglomme og kan uden tvivl vise dig de bedste og mest sikre steder at stå.

Skiskoler for alle og frokost i solen

Hvis det ikke blot er området, du ikke er sikker på, men måske også dine egne evner på plankerne, er der heller ikke noget at frygte der.

Den franske skiskole, ESF, udbyder alle former for undervisning, du kan forestille dig. Snowboard, langrend og parktræning er bare nogle af mulighederne.

Er du typen, der godt kan lide skiløb, men som også gerne tager en laaaang frokost i solen, så kan du også finde det her. Der er et stort udbud af restauranter med store udeserveringer.

Spis udenfor på en bjergtop i Val d’Isere, eller sid indenfor med en kop varm kakao på nogle af de hyggelige restauranter i Tignes Le Lac. Espace Killy har noget for alle!

La Folie Douce

Frankrig er desværre ikke kendt for sit vilde afterskiliv, den medalje har Østrig lidt hapset.

Læs mere

Kategorier: Apres-ski, Tignes, Restauranter, Val d'Isere

5 restauranter i Tignes der passer til alle priser og behov

Udgivet af Frederik Larnkjær den 24-06-14 19:22

Efter en lang dag på ski i det franske, er der nærmest ikke noget bedre end bare at læne sig tilbage, slappe af, nyde noget lækker mad og et godt glas vin.

Her i Tignes er der populære restauranter i alle prisklasser, og de serverer meget forskellig mad hernede - ikke kun det franske. Du kan finde alt lige fra italiensk til kinesisk og selvfølgelig kan du også finde god fransk mad, hvis det er det du leder efter.

Følg guiden og undgå turistfælderne

På som så mange andre lidt mere turistprægede destinationer, er der nogle steder, der er rigtig gode, og så er der nogle der bare er noget rigtig møg, som udelukkende går op i at røve dig for dine penge frem for at servere god mad.

Bare rolig, jeg er her for at hjælpe, og derfor får du her en guide til de 5 bedste restauranter i Tignes.

Afslappet og cool stemning på Colouir

Couloir Tignes

Så snart du træder ind på vores første stop, Couloir, så kan du mærke, at det ikke er som andre steder. De stræber efter mere.

Stemningen er afslappet og cool, næsten som om man er trådt ind på en restaurant i New York eller en anden storby. Lyset er dæmpet og musikken spiller i baggrunden. Der er bare god stemning.

Du får stukket menuen i hånden, og med det samme ved du, at de altså går op i detaljerne her. Den er lækker for øjnene, overskuelig og enkel med hovedretter fra 14.95€.

Læs mere

Kategorier: Tignes, Restauranter, Frankrig

Nortlanders skiblog

Skiferie, need-to-knows og gode råd

Her på bloggen finder du alt lige fra tips og gode råd, guides til forskellige destinationer, billigste afterskisteder, snestatistikker... Med andre ord finder du alt det, du har brug for at vide før, under og efter din skiferie.

Har du en god idé til et emne eller tema, så send en mail til nortlander@nortlander.dk - Så gør vi, hvad vi kan for at leve op til dine ønsker. 

God læselyst! 

    Nyeste blogindlæg