Hører du til flokken, som elsker god kaffe, men som altid har problemer med at finde en god kop, når du er ude og rejse?
I Serre Chevalier loves der i gennemsnit 300 solskinsdage om året, og der er derfor rig mulighed for at nyde en lækker kop kaffe i løbet af din skiferie.
Netop af den grund mener jeg, at du skal have den bedste mulighed for hurtigt at finde vej til den perfekte kop.
Du får her: Top 3 over de bedste kopper kaffe i Briancon!
Sort tjære og De Franske Alper
En af grundene til dette oplæg er franskmændenes forkærlighed for meget sort og stærk kaffe.
Hvis du, som jeg, ikke har samme forhold til denne form for kaffe, kan du med fordel læse videre. Så undgår du nemlig at begå de samme fejl, som jeg har begået.
En anden grund er, at området faktisk rummer en masse skønne kaffesteder, hvor du kan opleve den lokale og unikke stemning, som hersker rundt om i Briancon - og dem må du ikke gå glip af!
Stemningen kan du selvfølgelig kun selv opleve, men jeg kan give dig en lille guide til, hvor du finder den gode kaffe og den bedste stemning.
Café de La Vigne
For at trække spændingen, starter vi fra bunden. Café de La Vigne er på ingen måde et dårligt sted at starte. Når du træder ud på terrassen summer det franske sprog i dit øre med det samme.
Det er eftermiddag, solen og franskmændene har besat stedet. Her får du en lækker rund kop kaffe, der på mange måder minder om den vi kender hjemmefra.
Det er ikke den førnævnte sorte tjære, som de altså har tendens til at servere andre steder hernede.
På Café de La Vigne serverer de en fantastisk cappuccino
Café de La Vigne ligger lige udenfor den gamle by og kombinationen af byvandring efterfulgt af en kop kaffe her, er ideelt for dig og de(t) skønne menneske(r), som du har valgt at dele din ferie med.