Banner Picture

Nortlander blog

Vinsmagning i Sauze d'Oulx! Ved du hvordan man tjekker vinens rigtige farve?

Udgivet af Frederik Lundgren den 09-09-14 21:51

“Det eneste der overgår vinen, er stemningen” nævnte Jan, en nortlandergæst, da vi var ved at færdiggøre vores vinsmagning på “Enoteca Il Lampione”, et absolut højdepunkt i det skønne Sauze d’Olux, der ellers er et sted der byder på rigtig mange højdepunkter. Men det her tog alligevel prisen!

Enoteca Il Lampione (“enoteca” oversættes ganske enkelt “vinlager”) er gemt væk på en af de smalle brostensgader i Sauze d'Olux, der fører til den gamle bydel, kun få minutter væk fra centrum. Den gamle bydel er enormt hyggelig, og er bestemt et besøg værd, og stemningen i bydelen, smitter lidt af på de restauranter der ligger her.

Hvem elsker ikke at starte med en smule bobler

Hvem elsker ikke at starte med en smule bobler?

Læs mere

Kategorier: Italien, Sauze d'Oulx, Vinsmagning

Interviewserie om skiløb: Carving/Slalom

Udgivet af Frederik Lundgren den 06-09-14 04:57

Nortlander vil igennem den nærmeste fremtid bringe dig tre interviews omkring skiløb, og hvilket noget udstyr du skal bruge til de forskellige former for skiløb.

Jeg har snakket med tre eksperter om, hvad der er godt at have med, og hvorfor det er disse ting du skal bruge, for at gøre din tur helt perfekt.

I denne anden omgang har jeg interviewet Frank fra Steep & Deep i Holte omkring carving. Steep & Deep har netop fungeret som navnesponsor på Steep & Deep Alpin DM i Funäsdalen, som blev afholdt i uge 12. De har derfor en enorm viden på området, og de var heldigvis villige til at dele lidt ud af den. Jeg bad ham om at nævne 10 ting, som var gode at have med på en perfekt carving tur!

1. Vælg efter dit niveau

“Vælg ski og støvler der passer til dit niveau og dine ambitioner. Udvalget er så bredt i dag, så jo mere tydelig d
u er omkring hvad du ønsker, jo bedre bliver dit resultat også. Det er klart at hvis du har intentioner om at stå på piste det meste af tiden, så er en pisteski det oplagte valg i modsætning til en bred offpiste ski.

 

2. Beskyttelse

I dag ses der klart flest skiløbere med hjelme,

Læs mere

Kategorier: Carving

Oplev Skijoring i Serre Chevalier! Gæt hvillket dyr der trækker dig på ski?

Udgivet af Frederik Lundgren den 03-09-14 01:44

Delvist slalom ski, delvist skihop, delvist vandski og helt hest, skijoring i Serre Chevalier trodser forventningerne!

Nedstammet fra det norske ord “skijøring” (skikørsel), er denne hestedrevne transportmetode blevet brugt i århundreder i skandinavien. Men på “Ranch Du Grand Aigle” i Le Lauzet, Serre Chevalier, er der stadig fuld fart på sporten.

Skijoring er helt grundlæggende en skiløber, der bliver trukket efter en hest.

Læs mere

Kategorier: Serre Chevalier, Frankrig

10 ting du kan lave i Val Thorens, som intet har med skiløb at gøre(Part 1)

Udgivet af Mia Karlsson den 30-08-14 01:04

Når du er i Val Thorens på skiferie, vil det du laver mest, naturligvis være at stå på ski. Men en gang imellem, er det meget rart at få et lille afbræk, hvile de trætte stænger og lave noget helt andet end at stå på ski.

Derfor har jeg sammensat en liste over 10 ting, som kan hjælpe dig hvis du skulle være i den situation. Håber du kan lide den!

1. Kør på Toboggan (kælk)

I Val Thorens har vi en hele 7 km lang bakke, men den er ikke til skiløb. Her skal man nemlig kælke. Hvis du tænker, at det ikke er cool, og at det kun er noget små børn gør, så tænk dig lige om en ekstra gang!

Nortlander-crewet-er-klar-til-en-kælketur

Nortlander-crewet er klar til en kælketur!

Du har ikke prøvet den her kælkebakke endnu!

Læs mere

Kategorier: Val Thorens, Frankrig

Find den bedste frokost og aftensmad i Alpe d'Huez

Udgivet af Sif Bregnballe den 26-08-14 23:22

Jeg har igennem de sidste par uger været igennem et mindre madmaraton. Derfor er mine lår ikke helt så spændstige, som sidste gang jeg skrev, men jeg har det godt.

Franskmænd er jo generelt ret interesserede i mad, noget som man sagtens kan se i Alpe d’Huez’ restaurantudbud. Eftersom at folk bor her selv om sommeren, er maden også prissat derefter.

Her får du råd og tips til steder, du skal besøge på din skiferie i Alpe d'Huez.

Frokosten i Alpe d’Huez

Hvis du har tænkt dig at spise frokost i terrænet, hvilket du jo nok kommer til, så er det et must at besøge Chantebise. Det ligger lige ved det første stop på DMC-liften. Det er en meget klassisk indrettet restaurant, men der er dog en ting der adskiller det.

En kæmpe udeservering!

Der-er-nærmest-altid-plads-her

Der er nærmest altid plads her

Når du sidder ude på terrassen badet i sol, så smager du ting du køber, altså lige lidt bedre. Det er klart at foretrække at nyde din kaffe i solen, end at sidde indenfor med den. Og så får du meget fra pengene her, så alt i alt er det en ret god oplevelse.

Læs mere

Kategorier: Alpe d'Huez, Restauranter

Hold din julefrokost i Alperne

Udgivet af Michael Jensen den 22-08-14 13:22

Årets julefrokoster er blandt højdepunkterne i december måned, men skal de nødvendigvis holdes i Danmark?

Det åbenlyse svar: Nej, selvfølgelig skal de ikke det!

Her får du 6 fede grunde til at kombinere din julefrokost med en kort skiferie i december.

Jens hygger sig i godt selskab på Nortlanders Ski/In - Ski/Out hotel i Val Thorens

Der er altid god stemning på hotellet i julefrokostugerne - her hygger Jens sig i godt selskab.

Julefrokosten med arbejdet: Chefen betaler?

Det er selvfølgelig ikke altid, at det kan lade sig gøre, men hvis du kan overbevise chefen om, at årets julefrokost skal holdes i Alperne, så er der meget mere end bare en gratis skiferie i vente.

Læs mere

Kategorier: Julefrokost, Val Thorens

En guide til den perfekte skidag i Sölden!

Udgivet af Lars Holst den 19-08-14 15:37

http://www.nortlander.dk/oestrig/solden/Sölden byder på rigtig mange ting, men først og fremmest byder det på godt skiløb. Her er  gode pister og et meget alsidigt område, hvor alle kan være med.

Og det er vitterligt alle. Om du er barn, nybegynder eller helt tosset med at stå i park eller i offpisten, så skal du nok finde det, du søger hernede.

Og det er lige netop pga. den alsidighed, blandet med en ordentlig omgang tyroler-charme der gør Sölden til så skønt et sted. Når du skal til at starte din skidag i Sölden, er det et par ting, som er meget gode lige at have på plads, for at dagen bliver mest optimal.

Eksempelvis: Hvor er de gode børneområder? Hvor er der knapt så mange mennesker? Hvor er de gode spisesteder? osv.

solden2

En af de mange skønne udsigter i Sölden!

Jeg vil her komme med en lille guide til, hvordan du skruer en god skidag sammen!

Læs mere

Kategorier: Apres-ski, Østrig, Restauranter, Sölden

5 pister i Ischgl som alle bør kende!

Udgivet af Mathias Liveng den 16-08-14 21:31

Ischgl er for mange "bare" kendt for sin helt fantastisk afterskisteder - og med god grund. Afterskien finder du nærmest ikke bedre andre steder. Men området har så meget mere at byde på, og med de 238 km piste, der ligger rundt omkring, kan du altså finde noget rigtig fint skiløb.

Selv den mest garvede skientusiast skal nok finde noget udfordrende her, men du skal lede lidt, for området kan godt virke uoverskueligt. Det strækker sig faktisk helt ind i Schweiz,så stort er det.

Og fordi det er så stort, vil jeg nu komme med fem pister, som du i hvertfald SKAL prøve, inden du slutter din skiferie.

Blå 22

Med en start oppe på Ischgls anden højeste bjerg, Palinkopf (2864 m), begynder blå 22 rigtig godt! Den starter med et fint transportstykke på højderyggen af bjerget. Herfra har du en helt fabeltagtig udsigt over Höllkar bugten.

Men transportstykker kan du jo finde mange steder. Lad os få stået ordentligt på ski!

Der er mange fordele ved at tage blå 22.

Læs mere

Kategorier: Ischgl, Østrig

Vil du vide hvad en Flaming Armadillo er? Hvis ja så læs her om de 3 bedste barer i Bad Gastein

Udgivet af Klaus Uldal den 13-08-14 21:19

I Bad Gastein i østrig kan du finde en bred vifte af barer. De har alt lige fra den klassiske østrigske bar, til natklubben hvor bassen er tung, og natten er lang. Jeg vil i den her post prøve at give dig et indblik i barlivet i Bad Gastein.

Jeg har sammen med Nortlanders Team hernede udvalgt tre af de bedste barer i Bad Gastein, som ikke kun er 3 helt fantastiske barer men også tre vidt forskellige barer, hvor du kan få stillet tørsten såvel som sulten og i sidste ende trangen til at slippe din indre festabe løs!

1. Lederhosenbar

Den første bar vi skal til, kan nærmest ikke blive mere østrigsk. Og du kan allerede høre det på navnet: “Lederhosenbar”. Hvis det er ægte østrigsk stemning, du søger, så er det her, du skal hen.

Byens mindste bar er samtidig en af Bad Gasteins absolutte topbarer. Festen er altid god, og det Göteborgske husorkester, The Naked Swedes, sørger altid for, at din oplevelse på Lederhosenbar bliver fantastisk.

Med et repetoir på omkring 250 sange spiller bandet altid den musik, som folket ønsker. Det hænder endda, at festen bliver så god, at bandet smider tøjet!

Inden bandet blev døbt ”The Naked Swedes”, hed det ”Whatever”. Men pludselig en aften fik en af barens managers den idé at afklæde samtlige bandets medlemmer til stor glæde for publikum.

Siden da har bandet haft navnet ”The Naked Swedes”, hvilket publikum tager meget højtideligt.

Mød englænderen Kane

Stedet er besøgt af alle - lige fra de lokale østrigere til turister fra hele verden. Når du ankommer til baren, bliver du mødt af de altid feststemte og glade bartendere.

Læs mere

Kategorier: Apres-ski, Bad Gastein, Restauranter

3 grunde til at Espace Killy er verdens bedste skiområde

Udgivet af Frederik Larnkjær den 08-08-14 17:42

De franske alper har mange gode skiområder, men der er et, der adskiller sig fra dem alle. Espace Killy! Dette område er noget helt specielt.

Med over 300 km skiterræn fra den højeste gletsjer til den laveste og mest mystiske dal, kan du ikke blive skuffet! Her er der tre grunde til, hvorfor du er nødt til at besøge Espace Killy.

Skiløb for alle i Espace Killy

Når du skal stå i Espace Killy, kan du enten tage dertil fra Tignes, via La Daille eller Val d’Isere og du kan endda tage helt til Le Fornet.

Du kan vælge alt fra de hyggeligste og mest stille og rolige grønne pister til udmattende og upreparerede sorte bakker.

Grand Motte er den højeste top, hvor du med kabinelift kommer helt op i 3456 meters højde! Her møder du en af de to gletsjere, som Espace killy har at byde på.

Herfra kan du opleve noget rigtig spændende skiløb, og udsigten vil være noget af det mest imponerende, du længe har set.

Skulle vejret dog vise sig ikke helt at være med dig, og er sigtbarheden lidt sløj højt oppe, er dette ikke et problem.

Så skal du bare tage turen fra Le Lac ned til Les Brevieres, eller køre i området omkring La Daille blandt skove og træer, så er sigtbarheden straks meget bedre.

Ser det her ikke fristende ud

Området byder også på fremragende offpist muligheder. Er du ikke helt sikker på området selv, kan du bare booke en guide.

De kender det som deres egen baglomme og kan uden tvivl vise dig de bedste og mest sikre steder at stå.

Skiskoler for alle og frokost i solen

Hvis det ikke blot er området, du ikke er sikker på, men måske også dine egne evner på plankerne, er der heller ikke noget at frygte der.

Den franske skiskole, ESF, udbyder alle former for undervisning, du kan forestille dig. Snowboard, langrend og parktræning er bare nogle af mulighederne.

Er du typen, der godt kan lide skiløb, men som også gerne tager en laaaang frokost i solen, så kan du også finde det her. Der er et stort udbud af restauranter med store udeserveringer.

Spis udenfor på en bjergtop i Val d’Isere, eller sid indenfor med en kop varm kakao på nogle af de hyggelige restauranter i Tignes Le Lac. Espace Killy har noget for alle!

La Folie Douce

Frankrig er desværre ikke kendt for sit vilde afterskiliv, den medalje har Østrig lidt hapset.

Læs mere

Kategorier: Apres-ski, Tignes, Restauranter, Val d'Isere

Nortlanders skiblog

Skiferie, need-to-knows og gode råd

Her på bloggen finder du alt lige fra tips og gode råd, guides til forskellige destinationer, billigste afterskisteder, snestatistikker... Med andre ord finder du alt det, du har brug for at vide før, under og efter din skiferie.

Har du en god idé til et emne eller tema, så send en mail til nortlander@nortlander.dk - Så gør vi, hvad vi kan for at leve op til dine ønsker. 

God læselyst! 

    Nyeste blogindlæg