Banner Picture

Nortlander blog

9 Val Thorens butikker du skal besøge hvis du kan lide franske bagerier, skaldyr, vin eller pølser

Udgivet af Mia Karlsson den 27-05-14 13:23

I sidste uge gav jeg dig de 10 spisesteder i Val Thorens der ville få Claus Meyers mundvand til at løbe. Nød du det? Hvis ja, så læs videre.

Her er nemlig 9 andre Val Thorens butikker og restauranter, du skal tjekke ud, når du er heldig nok til at befinde dig i byen.

 

Ga ufres – de himmelske belgiske vafler

Du kan få belgiske vafler forskellige steder rundt omkring i byen. De nybagte vafler dufter himmelsk godt og er derfor vældig svære at modstå. De er store og luftige, og allerbedst bliver de med nutella ovenpå.

En vaffel som jeg bedst kan lide den - med et godt lag nutella på toppen

En vaffel som jeg bedst kan lide den - med et godt lag nutella på toppen.

Præcis ved entréen til natklubben Malaysia finder du byens (måske) bedste vaffelbageri, så hvis du prøver at holde den slanke linje, skal du gå i en stor bue udenom!

Læs mere

Kategorier: Restauranter, Val Thorens, Frankrig

10 spisesteder i Val Thorens der ville få Claus Meyers mundvand til at løbe (måske)

Udgivet af Mia Karlsson den 23-05-14 13:06

I Val Thorens finder du rigtig mange steder, hvor det er muligt at spise, og der er rigtig mange forskellige ting du kan spise. Noget af det er rigtig godt, noget af det er endnu bedre.

Her er min guide over de steder, som du nok skal gå glad og mæt fra.

De gode hamburgere

Der findes et hav af restauranter i Val Thorens, hvor du kan få serveret burgere - det er dog ikke alle, som er lige “heldige” lavet, men hvis du følger denne liste, kommer du ikke til at gå sulten i seng.

John’s American – her serverer de store og nygrillede burgere med bacon og ost

Du kan også få den med bbq-sauce og ananas, og de serveres alle med pommes frites.

En burger fra Johns American

En burger fra John's American - mere fedtet bliver en burger ikke, præcis som det skal være!

Kunne du tænke dig dobbelt eller trippel? Intet problem, her kan alle blive mætte. Ingen går skuffede fra John’s - heller ikke dig, som er vegetar eller som foretrækker en god kyllingeburger. Priserne ligger mellem 16-19€.

Læs mere

Kategorier: Restauranter, Val Thorens, Frankrig

Videoblog E13: Rasmus DJ, EU Freeski Open og Århus SkiArena

Udgivet af Rasmus DJ den 20-05-14 15:51

Vinteren går på hæld og det sidste store event - "European Freeski Open" - markerer afslutningen på min første fulde internationale konkurrence-sæson.

Jeg endte med at gå videre til semifinalerne med min hidtil bedste score (74.75 point), så det var en rigtig glædelig og god afslutning på en lidt ensom vinter.

Nu må du endelig ikke misforstå mig - det har været virkelig fedt at prøve kræfter med det professionelle liv - men det har også været hårdt.

Denne vinter har basen/mit-andet-hjem været Val Thorens, men alle konkurrencerne har ligget rundt om i Europa og i USA, så der har været meget rejsetid, hvor man typisk rejser alene.

Det giver selvfølgelig lidt hår på brystet, men nogle gange havde det sgu været lækkert med en træner, et team eller en buddy at spare og følges med. Hvilket selvfølgelig også ville gøre det hele meget nemmere i forhold til praktiske ting som bolig, transport, møder, mad osv.

Jeg er dog ikke skræmt fra at køre konkurrencer eller prøve tingene på egen hånd - men det er klart, at jeg i fremtiden vil forsøge at finde nogen at følges med.

Læs mere

3 restauranter i Serre Chevalier der faktisk serverer fransk mad

Udgivet af Christina Dalsgård den 16-05-14 09:30

Sneen, hyggen og de rigtige mennesker er uden tvivl de vigtigste elementer i en god skiferie, og det er nok også det, der ender med at gøre din tur uforglemmelig.

Men hvad er en skiferie (i Frankrig) uden god mad?

Du har selvfølgelig ikke været rigtig på ski i Frankrig, hvis du ikke har taget dig tiden til at besøge de lokale restauranter på pisterne - netop derfor vil jeg gerne dele de mest udsøgte og hyggelige franske spisesteder i terrænet her i Serre Chevalier med dig.

1. Chalet Hotel

Det første sted, du ikke må gå glip af er Chalet Hotel, som ligger på mellemstationen i Chantemerle.

Chalet’et ligger hævet over resten af spisestederne og troner, som en anden majestæt, udover terrænet. For at komme op til den skønne mad, skal der fart på skiene - ellers må man have dem af og gå lidt.

Men det er virkelig turen værd!

Chalet Hotel med sin imponerende terrasse

Chalet hotel med sin imponerende terrasse

Uanset om du måtte gå eller kom hele vejen op med skiene på, bliver du budt velkommen af en kæmpe terrasse med udsigt over det imponerende skiterræn.

Læs mere

Kategorier: Serre Chevalier, Restauranter, Frankrig

3 restauranter i Cervinia får madglade skiløbere til at parkere skiene

Udgivet af Fredrik Karlsson den 09-05-14 10:49

Er du også typen, hvor en god skiferie ikke er komplet uden de gode madoplevelser?

Italienerne er, som du nok ved, kendt for deres kærlighed for mad og i særdeleshed god mad. Hernede spiser man store måltider, hvilket jo passer godt til sultne skiløbere. Ofte tre retter både til frokost og middag. Italienerne sidder gerne og nyder især deres frokost over lang tid, allerhelst på terrassen i solen eller ved ilden i pejsen.

Best of both worlds

I Italiens Cervinia er der masser af gode og hyggelige restauranter på pisterne, så hvis du vil være sikker på en skitur med lækker mad, er det her sted en sikker vinder!

Skiområdet er stort i Cervinia, og består af tre områder. På den italienske side, har du Cervinia og Valtourneche-delen, på den Schweiziske ligger Zermatt-delen.

Der er selvfølgelig gode restauranter i alle tre områder, men især tre restauranter skiller sig ud fra mængden, når det er ved at være frokosttid - jeg har prøvet dem for dig, så du ved, hvor du skal tage hen, inden du kommer herned.

ADVARSEL - Læs ikke videre, hvis du er småsulten!

1. Foyer Des Guides

Foyer Des Guides er navnet på den første restaurant, som du finder nede i skoven, når du kører ad piste nummer 1. Hvis du vil være sikker på at fange dette sted, skal du ikke køre alt for hurtigt i nærheden af den, den er temmelig nem at misse. Den ligger på højre side lige efter en top, så du skal lige være vågen.

Entren til Foyer des Guides

Entréen til Foyer des guides hvor folk hygger i solen

Når du har fået parkeret dine ski og kryber ind i alpestuen, mødes du af en hyggelig og moderne atmosfære. Dyreskind på væggene, bål, sten, træ og sofaer fyldt med puder og tæpper. På solskinsdage bør du klart slå dig ned på terrassen.

Læs mere

Kategorier: Cervinia, Restauranter

Hvor finder du den bedste kop kaffe i Serre Chevalier?

Udgivet af Christina Dalsgård den 06-05-14 17:02

Hører du til flokken, som elsker god kaffe, men som altid har problemer med at finde en god kop, når du er ude og rejse?

I Serre Chevalier loves der i gennemsnit 300 solskinsdage om året, og der er derfor rig mulighed for at nyde en lækker kop kaffe i løbet af din skiferie.

Netop af den grund mener jeg, at du skal have den bedste mulighed for hurtigt at finde vej til den perfekte kop.

Du får her: Top 3 over de bedste kopper kaffe i Briancon!

Sort tjære og De Franske Alper

En af grundene til dette oplæg er franskmændenes forkærlighed for meget sort og stærk kaffe.

Hvis du, som jeg, ikke har samme forhold til denne form for kaffe, kan du med fordel læse videre. Så undgår du nemlig at begå de samme fejl, som jeg har begået.

En anden grund er, at området faktisk rummer en masse skønne kaffesteder, hvor du kan opleve den lokale og unikke stemning, som hersker rundt om i Briancon - og dem må du ikke gå glip af!

Stemningen kan du selvfølgelig kun selv opleve, men jeg kan give dig en lille guide til, hvor du finder den gode kaffe og den bedste stemning.

Café de La Vigne

For at trække spændingen, starter vi fra bunden. Café de La Vigne er på ingen måde et dårligt sted at starte. Når du træder ud på terrassen summer det franske sprog i dit øre med det samme.

Det er eftermiddag, solen og franskmændene har besat stedet. Her får du en lækker rund kop kaffe, der på mange måder minder om den vi kender hjemmefra.

Det er ikke den førnævnte sorte tjære, som de altså har tendens til at servere andre steder hernede.

 

På Café de La Vigne serverer de en fantastisk cappuccino

Café de La Vigne ligger lige udenfor den gamle by og kombinationen af byvandring efterfulgt af en kop kaffe her, er ideelt for dig og de(t) skønne menneske(r), som du har valgt at dele din ferie med.

Læs mere

Kategorier: Serre Chevalier, Frankrig

Videoblog E12: Rasmus DJ, - World Cup: Vent til du ser min landing i træningen, AV!

Udgivet af Rasmus DJ den 01-05-14 11:27

Den sidste halvdel af sæsonen er pludselig gået hurtigt, og jeg har ikke fået lavet ligeså hyppige videoblogs… kun lidt små edits, som I også kan se herinde på min blogside.

Anyway – siden sidst – Freestyle DM, sluttede og jeg skulle i gang med kroppen, knæet osv igen.

Læs mere

Kategorier: Konkurrence, Val Thorens

Videoblog E11: Rasmus DJ, pudder, træning og Freestyle DM 2014

Udgivet af Rasmus DJ den 02-03-14 17:31

Der har været lidt stille på bloggen siden World Cuppen i Schweiz, men nu er der også samlet historier nok til en halv roman :)

I starten af uge 5 kom jeg endelig tilbage til Val Thorens. Min kæreste var der + sne og sol og alt var fantastisk – det holdt dog kun et par dage førend jeg bogstaveligt talt blev 'skide' syg.

Var hos lægen og fik en indsprøjtning mod mavekramper/opkast og var helt smasket 5 dage i træk.

Det betød desværre, at jeg måtte droppe SFR tour’en (slopestylekonkurrencen), som ellers bliver afhold i VT og plejer at være en tradition (har endda kørt mig i finalen engang).

Anyway, med alle de konkurrencer, som jeg allerede har kørt, gør det ikke så meget at misse én. Kom på benene igen og fik kørt en masse pudder de efterfølgende dage (tjek videoen):

Læs mere

The Red Frog - lokal-pub-hygge i Les Deux Alpes

Udgivet af Michael Jensen den 13-02-14 12:00

Kan du lide engelske pubs?

Hvis du kunne tænke dig at mixe engelske pubs med skiløb, så er du i sikre hænder i Les Deux Alpes. Her finder du, efter min mening, den bedste lokale pub i bjergene, og jeg anbefaler kraftigt, at du prøver den, hvis du overvejer at besøge Les Deux Alpes.

Velkommen til The Red Frog pub i Les Deux Alpes!

Mød Cat fra Manchester

Gæster kommer til The Red Frog af alle mulige forskellige årsager – morgenmad, øl, sport, internet (de har computere bagved med fuldt ud virkende Wi-fi). Du vil finde din egen grund til at vende tilbage.

Læs mere

Kategorier: Apres-ski, Les Deux Alpes, Frankrig

Information om brand i Val d'Isère

Udgivet af Michael Jensen den 10-02-14 15:58

Alle Nortlanders gæster er i god behold...

Servicenummer til Val d'Isère: 0033 7 60 79 71 30

11:15 - 12 Februar 2014

Her kommer en sidste update fra Val d'Isère samt lidt billeder.

De franske myndigheder har netop godkendt samtlige af Nortlanders lejligheder i Jardin de la Balme til at kunne genoptage deres funktion allerede fra lørdag d. 15 februar, således at Nortlanders gæster fra uge 8 IKKE vil være berørt.

Val d'Isère som by har været til stor hjælp under situationen, hvor vi i tæt samarbejde med konferencecenteret, skibusser og de lokale myndigheder har gjort alt vi kunne for at episoden ikke skulle være til gene resten af ferien.

Nortlanders gæster blev genhuset rundt omkring i byen på hoteller og lejligheder efter de grupperinger som de havde booket hjemmefra.

Transporten foregik i Nortlanders egne biler samt ekstra indsatte skibusser. Alle gæster kan naturligvis forblive på/i deres nye hoteller og lejligheder ugen ud.

Nogle af indkvarteringerne er: Les Lauze, Kandahar, Five Brothers, Le Christiania, Avenue Lodge, Barmes de l´ours, Aigle det Neiges, Savoy, m.fl. samt lejligheder i bydelen La Daile.

Maison de Val, som blev brugt som opholds -og mødested for de evakuerede gæster. Nortlanders guider og repræsentanter holder en briefing af situationen hvor der blev sørget for forplejning til alle gæster umiddelbart efter brandens opståen.

Briefing

Alle berørte gæster har adgang til den gratis buffet og drikkevarer på Club de Sport. Servering samt tilberedning af mad bliver gjort af lokale franskmænd som ganske gratis har tilbudt deres hjælp, hvilket vi er utrolig glade for.

Læs mere

Kategorier: Val d'Isere, Frankrig

Nortlanders skiblog

Skiferie, need-to-knows og gode råd

Her på bloggen finder du alt lige fra tips og gode råd, guides til forskellige destinationer, billigste afterskisteder, snestatistikker... Med andre ord finder du alt det, du har brug for at vide før, under og efter din skiferie.

Har du en god idé til et emne eller tema, så send en mail til nortlander@nortlander.dk - Så gør vi, hvad vi kan for at leve op til dine ønsker. 

God læselyst! 

    Nyeste blogindlæg